Uanset resultatet af topopgøret som skal udkæmpes hos KB i morgen, så er begge hold sikre på at nå slutspillet. Til gengæld er der stor spænding om de to sidste slutspilspladser samt det to nedrykningspladser. HIK får svært ved at kæmpe sig fri af nedrykningen, men så er der fem hold som alle kan komme i medaljespillet, men også ende som nedrykker. At det strammer til kan også ses på holdenes opstillinger, for der hentes mange udenlandske spillere ind i de afgørende runder.

Stillingen i Elitedivisionen efter 5 runder:

Klub_______Point______Kampe____Sæt______Partier

KB__________34________29-1______58-6______362-170
Gentofte______24________20-11______42-22______304-255
HRT_________16_________14-16______31-35_____274-275
KFUM________15________13-18______27-39_____260-304
B 93_________15________14-17______29-35_____277-2282
Lyngby_______14________12-19______26-39_____245-287
Esbjerg_______13________12-19______28-40_____248-297
HIK_________9_________9-22______22-47______229-329

Elitedivisionen Herrer Runde 6

KB – Gentofte
Spilles lørdag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

Rundens topopgør mellem nr. 1 og 2 i rækken, som begge stiller i stærke opstillinger, omend begge hold savner flere topspillere. Hjemmeholdet giver debut til Kane Bonsach, som er tilbage efter en længere skadespause; før pausen lå den 21-årige dansker nr. 766 på verdensranglisten. Gentofte har August Holmgren på førstesinglen; August spillede for Danmark i den seneste Davis Cup kamp da Danmark tabte mod det kroatiske hold i Kroatien. Vi tipper 4-3 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Philip Hjorth – August Holmgren
2. HS: Kane Bonsach Ganley – Gustav Theilgaard
3. HS: Sebastian Grundtvig – Asger Thorn Sørensen
4. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Mads Bruhn Aaby*

*Mads Bruhn Aaby spiller med i en J60 i Olso. Når han ikke hjem, træder Christoffer Jessen ind i Gentoftes opstilling.

HIK – HRT
Spilles lørdag kl. 12.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

HIK skal bruge en sejr for at have en chance for at undgå nedrykning, men det kan blive svært mod et HRT-hold, som kæmper for at tage en slutspilsplads. HRT har tre svenske spillere på de tre første singler, og selvom hjemmeholdet også har to udlændinge i opstillingen, så er det nok fordel HRT. Vi tipper 4-2 til HRT.

Holdopstillinger:
1. HS: Mark Whitehouse – Nikola Slavic*
2. HS: Artem Avdieiev – Arvid Nordquist
3. HS: Andre Meinertz – Jonas Ziverts Eriksson
4. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Morten Lyngbæk

*Nikola Slavic spiller en ITF-turnering i Egypten. Når han ikke hjem, indtræder Kelvin Walltin i HRT’s opstilling.

KFUM Tennis – Lyngby
Spilles lørdag kl. 12.30 på Nøkkerosevej 25 i København

En yderst vigtig kamp for de to hold, som begge er en del af det tætte midterfelt. Vinderen af kampen kan stadig håbe på en plads i slutspillet, mens taberen vil være i alvorlig fare for at rykke ud. Lyngby har igen Frederik Løchte Nielsen i opstillingen, men er det nok til at løfte holdet til sejr mod et KFUM-hold som har tre udlændinge på de tre første singler. Vi tipper 4-3 til KFUM

Holdopstillinger:
1. HS: Adam Heinonen – Frederik Løchte Nielsen
2. HS: Noel Larwig – August Brostrøm Poulsen
3. HS: Robin Thour – Theodor Boisen
4. HS: Oscar Danielsen – Tristan Thomas Engelschmidt

Esbjerg – B.93
Spilles søndag kl. 12.00 på Gl. Vardevej 62 i Esbjerg

Igen to hold som spiller en skæbnekampe. Begge hold ligger i den tætte midtergruppe i rækken, og reelt set kan kun vinderen af opgøret håbe på at klare frisag, da begge har meget svære kampe tilbage i 7. runde, hvor B 93 skal møde KB og Esbjerg møder Gentofte. Vi tipper 4-2 til B 93.

Holdopstillinger:
1. HS: Serign Samba – Yanais Laurent
2. HS: Dominik Bartels – William Jucha
3. HS: Rasmus Hembo Mathiasen – Nikolaj Katic
4. HS: Jason Hildebrandt – Hugo Pierre

Forrige artikelUge 8: Mental test for Clara i Dubai uden plads til udfald
Næste artikelSpændingen skal findes i bunden af rækken
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.