Efter torsdagens semifinale i Eastbourne måtte Julia Boserup i al hast videre til Holland for at spille 1. runde i kval til Topshelf Open

Da danske-amerikanske Julia Boserup forleden var i på besøg i sit andet hjemland var det samtidig optakt til græs-sæsonen, hvor hun som omtalt flere gange i Tennisavisen har deltaget i $50.000 turneringen Aegon Eastbourne Trophy i den forløbne uge.

Julia håbede desuden, at hun kunne slippe med i kvalifikationen ved den kommende uges WTA International turnering Topshelf Open, der tidligere omtaltes som Rosmalen men nu ‘sHertogenbosch.
Julia slap lige akkurat ind i turneringen på den sidste kval-plads.

I 1. runde skulle hun allerede spille fredag, så hun fik pludselig travlt med at komme videre fra Eastbourne, så hun kunne nå frem til kampen mod no. 193 Elise Mertens (BEL), som er rangeret 19 pladser højere end Julia, der på mandag formentlig igen er i top 200.

Tilsyneladende havde det hurtige opbrud ikke negativ indflydelse på Julias indsats, for hun fik en god start på kampen og vandt 1. sæt 6-2, hvorefter hun fortsatte på sejrskurs med føring 3-0 i 2. sæt.
Belgieren fik dog bragt spænding ind i kampen da hun udlignede til 3-3, men Julia bevarede fatningen og vandt kampen 6-2, 6-4.

I 2. runde møder Julia vinderen af 3. seedede (111) An-Sophie Mestach (BEL) og (190) Andrea Hlavackova (CZE).

Her følger en oversigt med de seedede i hovedturneringen, som kan følges på Tennistv.com fra på mandag.
Det er dog usikkert, om Andrea Petkovic deltager. Dominika Cibulkova (SVK) bliver i givet fald seedet.

[1] 10 Petkovic, Andrea (GER)
[2] 21 Svitolina, Elina (UKR)
[3] 25 Jankovic, Jelena (SRB)
[4] 33 Vandeweghe, Coco (USA)
[5] 35 Bencic, Belinda (SUI)
[6] 37 Giorgi, Camila (ITA)
[7] 36 Brengle, Madison (USA)
[8] 39 Pavlyuchenkova, Anastasia (RUS)

Rettelse 5. juni kl. 1530:
Tennisavisens Entrylist-ekspert Jørn Hansen har gjort opmærksom på at både Petkovic, Svitolina, Brengle og Cibulkova har meldt fra

Forrige artikelTE U14/16 Stabekk: Vanshelboim i semi. Vladimir Ristic stoppet i kvart
Næste artikelTE U12 Hillerød: Holger bedst i vinden i finalen mod Elmer
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.