Flot finale i Bucharest og det blev en sød hævn for Anna Karolina Schmiedlova, der vandt det andet finalemøde i år mod Sara Errani, til stor glæde for Annas mor der var mødt op til begivenheden.

Første sæt blev en sejtrækker der tog 74 minutter. Begge spillere diskede op med det bedste de har lært. Anna har en fabelagtig baghånd der i den grad var et præcisions redskab for hende. Pointene blev bygget op efter lidt det samme mønster, hvor returneringerne blev mere og mere vinklede for til sidst at sende et dødsstød ned langs linjerne. Sara har en fantastisk forhånd der virker lidt på samme måde, så spillet bølgede fra side til side og nogen gange var det nogle særdeles umulige vinklede slag spillerne nåede at returnere. Et andet aspect af spillet var dropskud, hvor Sara var lidt bedre. Det var et mere præcist spil der afgjorde første sæt til Schmiedlovas fordel.

Andet sæt var en gentagelse af første, hvor spillerne på skift brød hinandens serv, dog med Schmiedlova med to servegennembrud mere. Frustrationerne tog dog sit indtog i Sara Erranis hovede og højdepunktet var, da hun tabte en lang boldudveksling og lod sin frustration gå verbalt ud over dem der var i hendes spillerboks. Intensiteten holdt til sidste bold til stor fornøjelse for publikum. Sættet endte 63 og dermed årets anden titel til Anna Karolina Schmiedlova. Flot finale de damer – en fornøjelse at se. Anna Karolina Schmiedlova tager et stort spring på WTAs rangliste og er således #44 et spring på 16 pladser.

Forrige artikelATP Newport: Finaletid på græsset
Næste artikelITF Junior Dublin: Emilie Hansen i kvalfinale med 2 sejre
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.