Semifinaledag Beijing. Ash BArty verdens #1 klarede sig igennem tidligere i dag til morgendagens finale – kunne Caroline Wozniacki gøre det samme mod en tidligere #1 nemlig japaneren Naomi Osaka. Det specielle ved det er at begge spillere har været under den samme træner mens de har vundet en grand slam nemlig Sascha Bajin -ok han var stoppet da Caroline ikke forlængede aftalen, men han var med til at Caroline vandt WTA slutspillet og en måned efter deres samarbejde ophørte vandt Caroline Australian Open. Under alle omstændigheder et spændende møde. Caroline havde vundet deres 2 tidligere møder. En koncentreret Osaka vandt kampen 64 62 og sendte Wozniacki hen for at pakke kufferten, men dog en hæderlig indsats af Woz.

Første sæt blev præget af en Osaka, der spillede godt, men ikke kunne få sine server til at blive til esser, som ellers har været hendes varemærke i denne turnering, Wozniacki sendte nemlig boldene retur. Der var mange gode dueller, og spillerne fulgtes ad til 4-4, før kampen tippede. Osaka brød Wozniacki, og servede så sættet hjem rimelig problemfrit – der var kommet kontrol af spillet. 4-6 til Osaka. Det var både serven og linjespillet der fungerede for Osaka. Wozniacki manglede lidt skarphed sidst i sættet.

Osaka stærkt fra start

Endnu et fint Osaka eksempel

Fantastisk Caro cross

Osaka ned ad linjen

Statistik

Andet sæt startede fint med es #4 af Wozniacki, men så kom der nogle UFE fx 2 i nettet, og så var det point tabt. Mange gange har vi så set Wozniacki bryde tilbage med det samme, men trods 2 chancer, så lykkedes det ikke – 0-2. Wozniacki fightede for sit næste parti, og det lykkedes for hende at komme på tavlen – 1-2. Så gik det kun een vej, Osaka holdt og brød igen Wozniacki 1-4 efter 2 UFE. Osaka holdt sit parti og sluttede med et es – 1-5. Wozniacki holdt let sit parti, og det var så op til Osaka at bevise, at hun kunne vinde. Det blev et længere parti, hvor Wozniacki havde 3 muligheder for at bryde Osakas serve, men ikke udnyttede dem. Sejren gik fortjent til Naomi Osaka, der har udviklet sig til igen at være sikkerheden selv – nu med faderen som træner. Gå nu hele vejen og vind finalen Naomi. Wozniackis anden modstander i dag var nettet, hvor forholdsvis mange bolde havnede fra Wozniacki. Ellers er Wozniackis spil rimeligt, og det har sikkert været godt for hende at få så mange kampe i træk. Held og lykke med 2020 sæsonen. Wozniacki slutter året indenfor top 30, og det er vel godkendt, efter de problemer der har været helbredsmæssigt.

Osaka starter offensivt

Osaka udnytter vinklerne

Godt ned ad linjen Woz

Osaka redder ialt 7 breakpoints, alene 6 i andet sæt, og vinder kampen

Kampens statistik

Forrige artikelWTA Beijing 2019: Wozniacki gjorde kål på russeren
Næste artikelKampe uge 41: ATP-giganterne i Shanghai. WTA race fortsætter i Linz
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.