WTATV. Båstad er på banen igen efter en pause på et år. Licensen blev solgt, og det var en russisk turnering der overtog den. Turneringen er i år genopstået som en WTA 125K turnering – $125000 i præmiepenge. Der har ikke været nogen kvalifikationsturnering, og det er gratis at se alle kampene. WTA TV sender fra 4 baner. Clara Tauson kom direkte med i turneringen – ikke markeret som et wildcard – og det har været spændende at se, hvordan hun klarer sig i en WTA turnering. Hendes første modstander i turneringen var 7de seedede 20 (17/6) årige Elena Rybakina fra Kazakstan. Elena Rybakina er pt #109 på WTAs rangliste, hvor Clara Tauson er #368 – hvilket ændrer sig mandag, hvor hun stiger til #320. Elena Rybakina har startet 2019 godt og nåede fx semifinalen i ‘s-Hertogenbosch og har vundet 2 W25 og en W60 turnering i år. Der var således lagt op til en spændende kamp på centrecourt. Clara gjorde mange gode ting men måtte overgive sig 4-6 6-7.

Første sæt blev første del af en lektion. Clara startede ok og vandt sin serv fulgt op af Rybakina, der vandt sit serveparti, men så kom Clara under pres første gang og tabte sit andet serveparti klart. Clara servede sådan set ok, men vandt ca halvdelen af første serverne der gik igennem. Tendensen var at jo længere boldudvekslingerne varede, jo større var sandsynligheden for at Rybakina vandt. De fulgtes til 2-3, hvorefter Clara brød tilbage.De fulgtes ad til 4-4 hvor der fulgte et lidt sløset Tauson parti og selvom Clara kæmpede så kunne Rybakina køre sættet hjem. 4-6.

Første sæt statistik

Andet sæt blev også startet af Clara, der måtte se sig brudt rent.Efterfølgende var Rybakina i vanskeligheder i sit parti, men efter et par fordele til Tauson vandt Rybakina – 0-2. Reaktionen kom med endnu et tabt serveparti af Tauson – 0-3. Og det blev 0-4 og Clara Tauson så lidt opgivende ud, men hun vandt så sit serveparti, og det gav signalet til et fint comeback. Der var mange rigtig fine boldudvekslinger, og på et tidspunkt stod det 5-4 efter 5 vundne partier i træk af Tauson.Spillerne holdt deres server til 6-6 og her måtte Tauson se tiebreaken gå imod sig – 6-7. Ok debut på wtA niveau, og der er fine ting at bygge på: Serven, længden på boldene og placeringen -der dog blev ødelagt lidt af manglende præcision. Et point plus pointene fra Darmstadt og hun ender på 140 point og en placering som #320 på Wtas rangliste.

Kampens statistik

Forrige artikelWimbledon 2019: Hvem skal krones kongen af græs?
Næste artikelWimbledon 2019: Stjernen vinder efter problemer
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.