Caroline Wozniacki og Venus Williams blev begge vindere i deres respektive kvartfinaler torsdag i ASB Classic.
Caroline Wozniacki slap uden de store vanskeligheder forbi Tysklands Julia Goerges 6-4 6-4, der altid har været en vanskelig moddstander for Caroline. Goerges lavede syv esser og havde sine muligheder, men Wozniacki brød hendes serv fire gange i de 86 minutter det tog hende at vinde kvartfinalen.

Wozniacki og Goerges havde hver vundet 3 gange i deres tidligere seks møder, og det første sæt var forholdsvis jævnt. Et break i det tredje parti førte til at Wozniacki fik en 3-1 føring, men Goerges kom på  3-3, men endnu et break til 4-3 viste sig at være nok til at tage det første sæt. Spillerne skiftedes til at breake hinanden i begyndelsen af andet sæt, men Wozniacki tog kontrol efter føring på 2-1 hvorefter hun kørte kampen hjem uden pointtab i egen serv, hvilket gav hende sejren.

Næste modstander for Wozniacki er Barbora Zahlavova Strycova efter den tjekkiske fjerde seedede vandt over amerikanske Coco Vandeweghe 6-4 7-5. Vandeweghe, den syvende seedede, servede for andet sæt ved 5-3, men hun tabte de sidste fire point for at blive slået 75 – lidt samme situation som Caroline i går.

Williams, der tabte finalen sidste år, havde ingen problemer i en 6-2 6-4 sejr over russiske Elena Vesnina. Den amerikanske tredje seedede var dominerende og satte et møde op med landsmanden Lauren Davis, der vandt over Polens Urszula Radwanska 2-6 6-2 6-1.

Caroline sagde efter kampen: “Måske var det ikke den mest komfortable match derude, men hun har altid givet mig en masse problemer, så jeg vidste, at dette ikke ville blive let,” sagde Wozniacki på sit pressemøde efter kampen. “Jeg blev ved med at kæmpe. Jeg forsøgte at være mere konsekvent end hende, og jeg tror, jeg formåede at gøre det. Nogle gange har du brug for at kende dine styrker og dine svagheder. Og jeg tror, jeg servede godt i dag også.

“Hun har nogle store skud, så jeg er bare glad for at være igennem til min første semifinale her.” Caroline fører nu deres indbyrdes opgør med 4-3.

 

Spilleplanen for fredag ser således ud – husk lokal tid 12 timer foran os:

Centre Court
15:00 [4] Shuko Aoyama / Renata Voracova (JPN / CZE) V [2] Andrea Hlavackova / Lucie Hradecka (CZE / CZE)
Ikke før
17:00 [1] Caroline Wozniacki (DEN) V [4] Barbora Zahlavova Strycova (CZE)
19:00 [3] Venus Williams (USA) V Lauren Davis (USA)

Dvs. kl. 5.00 fredag morgen, men et rimeligt tidspunkt. Sørg nu for at få sat vækkeuret. Kampen kan ses på Tennistv.com.

Forrige artikelEntryliste: Uge 7, Premier Antwerpen, Bouchard, Kerber m.fl.
Næste artikelITF Vesterås: Olga Helmi i semi. Philip Hjort tabte
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.