Årets fire semifinalister er fundet ved World Tour Finals. Sport fortalt ser nærmere på de to semifinaler og giver samtidig et bud på, hvem der skuffede, og hvem der overraskede positivt i ugens løb.
De to grupper er afgjort, og World Tour Finals er nået ind i sin afgørende fase. I dagens første semifinale møder Andy Murray canadiske Milos Raonic. I aften er det så Novak Djokovic mod japanske Kei Nishikori.
Ligesom analytikerne efter det amerikanske valg, må jeg også indrømme, at jeg har taget fejl. Og ligesom dem vil jeg nu også forsøge at forklare, hvorfor jeg tog fejl.
Jeg ramte Djokovic og Murray rigtigt (men det kunne enhver have gjort), men jeg spåede også en semifinaleplads til Stan Wawrinka (jeg kaldte ham tilmed et frækt bud på en samlet sejr) og kom med et forsigtigt bud på Gáel Monfils som den anden semifinalist.
Hvad gik der galt?
I Monfils’ tilfælde viste det sig, at det var Monfils – ikke Raonic – der var gruppens mest skadede spiller. Franskmanden nåede blot et par dages træning inden turneringen og endte med at trække sig fra sin sidste gruppekamp, hvorpå Djokovic gjorde kort proces mod reserven David Goffin (alle ugens resultater kan ses her).
I Wawrinkas tilfælde viste han sig også at være halvskadet i det ene knæ, som var stærkt tapet i turneringens to sidste kampe, efter han havde været helt off i både sine slag og sine bevægelser mod Kei Nishikori i søndags. Derudover var han i ‘dødens pulje’, hvor alle fire spillere havde vist højt niveau i løbet af efteråret, og hvor “alle kunne slå alle”, som jeg skrev.
Undtagen Murray, viste det sig. Mens de tre andre slog hinanden på kryds og tværs, gik Murray ligesom Djokovic ubesejret gennem sin pulje.
Ugens positive overraskelse er den østrigske debutant Dominic Thiem, som jeg skrev var i reel fare for at ende som gruppens punching bag. Han vandt en tæt tiebreak mod Djokovic (hvorpå han blev en punching bag i de efterfølgende to), tabte en tæt tiebreak mod Raonic og endte med at slå en skadet og gavmild Monfils.
Med hans form in mente, er det mere end godkendt.
Raonic og Nishikori bød favoritterne op til dans
Men tilbage til favoritterne, og de spillere, der stadig er med i turneringen. Både Djokovic og Murray havde han en enkelt match, der var uhyre tæt.
For Murrays vedkommende var det onsdagens virkelig flotte maratonkamp på tre timer og tyve minutter mod Kei Nishikori, der endte 679 64 64, men lige så vel kunne have haft en anden sejrsherre, hvis Nishikori havde holdt lidt igen med sine stopbolde og i stedet trykket til, når han havde chancen.
For Djokovic’ vedkommende var det ligeledes gruppens anden kamp, der voldte ham størst problemer. Milos Raonic havde ham ude i tovene i store dele af kampen, men Djokovic trak alligevel det længste strå med en 766 765-sejr – til trods for at Raonic’ vindere/uprovokerede fejl-statistik lød på imponerende 42/27 mod Djokovic’ lidet imponerende 11/22.
Men tennis handler ikke om at vinde ethvert point, men om at vinde derigtige point. Både Nishikori (11 mod 7) og Raonic (7 mod 2) havde flere breakpoints end deres modstandere. Men ingen af dem formåede at tage deres chancer.
I dag får de så en ny chance. Og det er egentlig meget passende, at Djokovic’ største hurdle bliver Murrays semifinalemodstander og vice versa.
Murray vs. Raonic
De to har allerede mødtes fem gange i år, og Murray har vundet alle kampene. Ja faktisk har han vundet de seneste syv indbyrdes opgør og fører 8-3 i indbyrdes statistik.
Men årets fem sejre skal man ikke lade sig narre af – Raonic var et sæt oppe i Queens og godt på vej til at slå Murray i Australian Open, før en skade i fjerde sæt tog toppen af hans spil og hjalp Murray til at vinde i fem sæt.
I London er underlaget desuden hurtigere i år, og det gør Milos’ serv mere potent (det skal dog nævnes, at bl.a. Murray har sagt, at underlaget er langsommere nu, end da de varmede op i sidste uge).
Djokovic tilspillede sig blot to breakbolde mod Raonic, men tog dem begge to. Men Murray er endnu bedre end Djokovic til at returnere de største servere og er yderst opmærksom på, hvad det handler om mod Raonic:
“You don’t normally get loads of opportunities against the big servers,” Murray said. “Then it comes down to when you do get those chances, whether you take them or not. And this year when I’ve played him, I’ve created a few opportunities in the matches. When they’ve come, I’ve been pretty clinical.
“I’ll need to be the same tomorrow if I want to win.”
Samtidig har han nu vundet 22 kampe i streg, karrierens længste winning streak. Raonic’ er på ingen måde uden chancer, men den mentale tøven og usikkerhed han viste mod Djokovic i de afgørende situationer, har han ikke råd til igen.
Jeg kan sagtens se Raonic tage et sæt, men jeg tror, Murray er for velspillende og for opsat på førstepladsen til, at han taber i dag.
Finalist: Murray.
Djokovic vs. Nishikori
Ligesom Murray-Raonic er det også sjette gang i år, at Djokovic og Nishikori mødes. Og ligesom Murray mod Raonic har Djokovic vundet alle fem opgør, hvor kun ét har været tæt. Djokovic fører 10-2 og har ikke tabt siden US semifinale-nederlaget i 2014.
Hvor Raonic har poweren til at afgøre kampen på sine præmisser, kan den del godt være et problem for Nishikori. I deres kamp i Miami i år var det i al fald et gennemgående tema, at Nishikori havde store problemer med at slå sig igennem Djokovic’ defensiv, mens Djokovic ikke havde samme problemer.
Igen kan underlaget dog være en fordel for underhunden. Miami er én af ATP-tourens langsomste hard courts og uafhængigt af tvivlen om Londons hurtighed, er årets bane i hvert fald hurtigere end det.
Hvad der til gengæld bør bekymre Nishikori er, at den krise, Djokovic synes at være dybt nede i for blot en uge siden, er voldsomt på retræte.
Mod Thiem i søndags tabte han som nævnt første sæt i en tæt tiebreaker, men tog så de næste to 6-0, 6-2 – hvilket dog i lige så høj grad også skyldtes Thiem, der faldt fra hinanden. Mod Raonic var han i tovene, men vandt alligevel de vigtige bolde. Og mod David Goffin – en poor man’s Nishikori i spillertype – var han ret så suveræn i sin 6-1, 6-2-sejr.
Eneste bekymring? Goffin vandt hele 65 procent af pointene i Djokovic’ 2. serv. Nishikori er også stærk i den kategori, og omend hans egen serv langt fra er ubrydelig, er den dog et niveau eller to over David Goffins.
Hvis han kan få gang i det suverænt flotte grundspil med hyppige retnings- og temposkift, han demonstrerede mod Murray, og samtidig holde lidt igen med brugen af stopbolde kan han godt slå Djokovic på dagen.
Hvis Djokovic stadig har lidt af den rust i sit spil, som har præget ham siden French Open.
Det er dog ikke nok til at få mig til at gå imod den firedobbelte forsvarende mester, der så småt er begyndt at ligne netop det.
Finalist: Djokovic.
Finalen?
Får jeg ret i ovenstående (et semistort hvis), skal Djokovic og Murray spille finale om, hvem der slutter året som nr. 1 i morgen aften kl. 19. Bedre kan tennisåret dårligt slutte.
Djokovic fører 13-2 i indbyrdes opgør de seneste tre år og 3-1 i år – alle dog i årets første halvdel. Murray har vist bedst form i løbet af efteråret og vel også lidt bedre her i turneringen.
Samtidig er underlaget hurtigere, end det plejer, hvilket Murray er gladest for i det match-up. Hvorvidt formen og det hurtigere underlag er nok til at overkomme den mentale hurdle, det er for Murray at slå Djokovic i en stor finale, er et åbent spørgsmål.
En væsentlig forskel siden seneste møde og 2-13 pryglene er også, hvem der sidder i Murrays boks. Siden French Open-finalen har han haft Ivan Lendl tilbage som coach og mentor, og han kan godt give Murray det sidste skub og tro på, at han igen kan slå Djokovic i en stor finale. Som det bl.a. skete ved US Open 2012 og Wimbledon 2013, hvor Lendl også var med på lægterne.
Murray-Raonic spilles kl. 15.10, Djokovic-Nishikori kl. 21.10. De vises på C More Tennis.
En version af dette indlæg findes også på Sportfortalt.dk.
