Stjerner på menuen

596729229AP00185_Day_Eleven
2016 Getty Images
De tre største stjerner ved dette års turnering levede op til favoritværdigheden - andre skuffede overraskende.

Den helt store stjerne, schweiziske Roger Federer, stod i sin 1. runde kamp over for Lloyd Harris fra Sydafrika. Harris, der er rangeret som nummer 86, gik ganske uimponeret til opgaven, og stod pludselig med en gylden chance i hånden. Første sæt var i hus med cifrene 6-3.

Det var dog som om, at dette gav Federer et wake-up-call. Skulle endnu en sydafrikaner sende ham ud af turneringen, og så for andet år i træk? Federer begyndte at vise, hvorfor han betegnes som en af de helt store favoritter til at vinde dette års turnering.

Vinderslag efter vinderslag begyndte at flyve om ørene på sydafrikaneren, mens antallet af uprovokerede fejl faldt. Dette betød, at efter 1 time og 51 minutter kunne veteranen lade sig hylde som sejrsherre med cifrene 3-6, 6-1, 6-2, 6-2. Han møder i sin 2. runde kamp britiske Jay Clarke, der rangerer som nummer 169 i verden.

493863391MW00682_Day_ThirteVerdensranglistens nummer 1 og forsvarende mester, Novak Djokovic stod i sin 1. runde kamp over for tyske Philipp Kohlschreiber, der rangerer som nummer 57 i verden. Tyskeren havde en masse angreb til den forsvarende mester, men for hvert eneste tysk angreb, kom der et serbisk tilbage.

Der var dog aldrig den helt store tvivl om udfaldet, og tallene taler også sit tydelige sprog. 37 mod 22 vindere i serbisk favør, mens det i uprovokerede fejl var 19 – 29 til serberen. Dette vidner om, at Novak Djokovic er i sit rette element, når han betræder det grønne græs.

Verdensetteren kunne efter 2 timer og 3 minutter lade sig hylde med cifrene 6-3, 7-5, 6-3. Han møder i 2. runde Denis Kudla fra USA, der er rangeret som nummer 111.

Rolex Paris Masters - Previews
2018 Getty Images

Den spanske stjerne og verdenstoer, Rafael Nadal stod i sin 1. runde kamp over for japanske Yuichi Sugita, der er rangeret som nummer 274 i verden. Og ingen 1. runde kamp er let.

Sugita startede ganske uimponeret, mens Nadal virkede nervøs og fraværende. Japaneren stod pludselig med muligheden for et dobbeltbreak til stillingen 3-0. Dette var dog som om, at det gjorde et eller andet ved Nadal, der pludselig begyndte at ramme banen, se bolden mere tydelig samt fart i fødderne.

Nadal fik vendt en opsigtsvækkende start til noget positivt og sejrede 6-3 i første sæt. De resterende sæt var dog uden spænding, og efter 2 timer og 1 minut kunne spanieren lade sig hylde med cifrene 6-3, 6-1, 6-3.

Nadal skal i 2. runde møde australske Nick Kyrgios, der skulle bruge fem sæt på at besejre landsmanden Jordan Thompson.

Andre store resultater fra 1. runde:

Corentin Moutet besejrer Grigor Dimitrov 2-6, 3-6, 7-6(4), 6-3, 6-1

Thomas Fabbiono besejrer Stefanos Tsitsipas (#7) 6-4, 3-6, 6-4, 6-7(8), 6-3

Jiri Vesely besejrer Alexander Zverev (#6) 4-6, 6-3, 6-2, 7-5

Sam Querrey besejrer Dominic Thiem (#5) 6-7(4), 7-6(1), 6-3, 6-0

Ricardas Berankis besejrer Denis Shapovalov 7-6(0), 6-4, 6-3

Forrige artikelWimbledon 2019: Stjernestøv over veteranen
Næste artikelWimbledon 2019: Solid arbejdssejr til Wozniacki
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.