Nyt tennissite vil være Danmarks bedste. Fremover skal du klikke dig ind på www.tennisavisen.dk for at være opdateret på dansk og international tennis.

Tennisavisen har i efterhånden en årrække været at finde i de danske tennisklubber i fysisk format. Men fremover kan du også opdatere dig på det elektroniske format, når avisen går online.

Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem udgiver af Tennisavisen, John Kristensen, og den tidligere medstifter og direktør i Tennissporten.dk, Anders Baron. Lanceringen af det nye site sker med store forventninger, det forklarer Anders Baron.

[quote_box_center]“Vores vision med Tennisavisen.dk er at skabe Danmarks største og bedste digitale tennisunivers. Det skal være den foretrukne platform for tennisinteressede, uanset om man er motionist eller elitespiller, junior eller senior, tennistræner eller tennisforældre, inkarneret tennisfan eller blot vil følge tennissporten lidt fra sidelinjen,” forklarer Anders Baron.[/quote_box_center]

For at sikre den bedst mulige tilgængelighed er den nye side lavet i et moderne design. Således har man som bruger adgang, uanset om man sidder med sin pc, tablet eller mobil. Ydermere vil Tennisavisen.dk være til stede på de sociale medier, Facebook og Twitter.

“Vores vision med Tennisavisen.dk er at skabe Danmarks største og bedste digitale tennisunivers.” – Anders Baron

Opskriften på et godt tennissite

Tidligere har andre tennisentusiaster forsøgt at etablere et dansk tennissite, uden større succes. Derfor har folkene bag Tennisavisen.dk sammensat en bæredygtig content-strategi, bestående af små korte nyheder og baggrundsstof krydret med blogs fra relevante fagpersoner.

[quote_box_center]“En af de største udfordringer ved at drive en online tennisportal, er at sikre aktualitet og relevans. Det lyder simpelt, men faktum er, at stort set ingen tennissites på det danske marked, har kunnet opretholde en stabil nyhedsfrekvens. Netop for at undgå den faldgrube, har vi på Tennisavisen.dk sammensat et redaktionelt team, der kontinuerligt kan levere alt fra små dagligdagsnyheder til mere dybdegående baggrundsartikler. Alt dette indhold kan vi endda supplere med opdateret billedmateriale – både fra danske og internationale turneringer – og med små videoproduktioner, der skal berige læseoplevelsen,” fortæller Anders Baron.[/quote_box_center]

Han suppleres af John Kristensen:

[quote_box_center]“Vores fokus på Tennisavisen.dk er formidling af nyheder både fra dansk og international tennis. Vi følger den danske holdturnering og de individuelle turneringer. Vi laver portrætter af spillere og klubber. Vi dækker internationale begivenheder og de internationale tennisstjerner. Vi tilbyder et åbent forum, hvor man kan debattere alt om tennis. Og så samarbejder vi med de førende aktører på den danske tennisscene.”[/quote_box_center]

En af dem der fremover skal være med til at fortælle interessante historier om særligt international tennis er Frederik Løchte Nielsen. Et projekt den danske tennisspiller glæder sig til at være en del af:

[quote_box_center]“Jeg glæder mig til at Danmark får et nyt ambitiøst tennissite. Jeg håber det kan være med til at starte nogle debatter, komme med nogle interessante indlæg, være en god informationsformidler og et samlingspunkt for tennis interesserede i Danmark. Jeg håber at kunne bidrage med at dele mine oplevelser og tanker fra touren.”[/quote_box_center]

Netop debat er et af de elementer siden også vil indeholde. Mulighed for at tage fat i aktuelle problemstillinger med sidens øvrige brugere. Så tøv ikke med at starte computeren, iPad´en eller mobilen og kom ind på Danmarks nye tennissite, www.tennisavisen.dk.

Hvem er vi?

Om Anders Baron

Anders BaronAnders Baron, 28 år, er direktør og strategisk rådgiver i det digitale bureau Konsensus & Co. Han er uddannet cand.merc.dat. fra CBS og har adskillige års erfaring som iværksætter med udgangspunkt i digitale forretnings- og sportskoncepter. Anders har spillet tennis i næsten 20 år, er bl.a. medstifter og tidligere direktør hos Tennissporten.dk, er nu medstifter og direktør hos Tennisavisen.dk. Desuden er Anders forfatter til bogen “Digital strategi – Få forretningsmæssig succes i en digital verden”, der har fået 6 stjerner i Børsen.

Om John Kristensen

John KristensenJohn Kristensen, 54 år, er ejer af MagMedia, som udgiver aviserne TENNISAVISEN, GOLFBLADET og SKIAVISEN. John er uddannet cand.merc. i afsætning fra CBS, og har mere end 27 års erfaring fra udgivervirksomhed. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.

Forrige artikelWozniacki tumler med tankerne
Næste artikelI rask trav mod toppen af dommerstigen
Per Colstrup Vinkel
Per Vinkel er professional journalist og tenniskommentator. Hans mangeårige arbejde, interesse og engagement i tennissporten, gør Per til en af de bedste danske tennisjournalister.