I nat dansk tid spillede Caroline Wozniacki sig videre til ottendedelsfinalen ved at slå Andrea Petkovic, Tyskland med 6-3,6-2.

Det var ikke sejren i sig selv der imponerede, men måden Wozniacki spillede den hjem på. Petkovic kom til US Open fuld af selvtillid. Hun er efter en skade endelig tilbage i top 20 og har i år vundet 2 WTA turneringer. Hun er virkelig på vej op. Og når Petkovic glimtvis fik lov at spille sit spil, så man hvor farlig hun er.

Men Wozniacki tillod stort set aldrig Petkovic at vise sit kæmpe potentiale. Wozniacki drev Petkovic rundt på banen så hun sjældent fik tid og plads til sine vinderslag. Samtidig fungerede Wozniackis serv godt hele kampen igennem. Indimellem viste Wozniacki slag som man sjældent ser fra hende. Det blev en af hendes rigtig gode kampe.

I interviewet bagefter kampen var Caroline afslappet og storsmilende og havde såmænd overskud til endda at reklamere for sin kommende deltagelse i New York Marathon.

Hendes modstander i ottendelsfinalen bliver Maria Sharapova, Rusland. Viser Wozniacki samme spil mod Sharapova så skal russeren virkelig “grave dybt,” hvis hun skal have en chance

Forrige artikelUS Open Junior: Søndergård var eneste dansker videre i kvalifikationen
Næste artikelSeminar i Birkerød: Mike Barrell kommer til Danmark
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.