Novak Djokovic er tilbage for fuld styrke. Efter en 2017-sæson, hvor serberen var plaget af skader, og hvor 1. halvdel af 2018-sæsonen var genopbygning, så er den 31-årige Djokovic igen tilbage i tennissportens bedste selskab.

Tre-sæts sejren over argentinske Juan Martin Del Potro kronede en fornem indsats over de to uger i New York. To sæt afgav serberen i de to første runder, og derefter vandt han resten af kampene uden sættab; imponerende, og overraskende i forhold til de US Open tennis odds der var sat.

Mange havde nok forventet en tættere finale, eftersom Del Potro havde vist skræmmende styrke under hele turneringen, hvor især hans fantastiske forhånd havde gjort ondt på modstanderne. Argentineren havde sine chancer i andet sæt, men da det glippede, så var det som om han mistede modet, og Djokovic kunne med sit pressende og insisterende spil fra baglinjen endnu engang køre sin modstander flad. Som Del Potro også fint forklarede efter matchen: ”Novak er hurtig, og hans defensiv var intimiderende i dag, – jeg kunne ikke finde løsningerne.

”At jeg nu står lige med Sampras betyder meget for mig, for det var ham som fik mig til at starte med tennis.”

I modsætning til sine tidligere matcher oplevede Del Potro, at hans modstander faktisk spillede ham en del på forhåndssiden. Det var tydeligt at Djokovic ville flytte Del Potro fra side til side, og det indebar selvfølgelig at argentinerens frygtede forhånd kom i spil. Men netop fordi Djokovic kan flytte sin modstander med høj boldfart, så kom der usædvanlig mange fejl fra Del Potro – især på forhåndssiden. 16 rene vindere producerede den 29-årige sydamerikaner, men også 37 fejl kom der fra hans forhånd, og således virkede serberens taktik til perfektion.

Finalen viste også at Djokovic ikke længere kun kan spille fra baglinjen, han udvikler nemlig sit spil på flere områder. Ret sigende er det at Djoko kom til nettet 37 gange i finalen, og heraf vandt han over 75% af pointene. Og når han kom frem var det ofte via angreb på Delpos baghånd, hvor den store argentiner manglede skarpheden i passerslagene.

Med finalesejren på 6-3 7-6 og 6-3 over Del Potro, kunne Djokovic notere sin 14 Grand Slam titel, og rykkede dermed tættere på de to spillere som også ligger foran ham på verdensranglisten, nemlig Federer og Nadal; de har henholdsvis 21 og 17 GS titler. Med 14 Grand Slam titler, så matcher Djokovic nu legendariske Pete Sampras, som også vandt 14; de to indtager sammen tredjepladsen på den evige GS rangliste. ”At jeg nu står lige med Sampras betyder meget for mig, for det var ham som fik mig til at starte med tennis, efter jeg på TV havde set ham vinde Wimbledon”, udtalte Djokovic.

Siden sejren i Wimbledon har pilen kun peget opad for Novak Djokovic, som siden også vandt ATP World Tour 1000 titlen i Cincinnati, og nu også US Open. Djokovic må regnes som den klare favorit ved ATP Finals senere på året.

Nedenfor kan du se interview med Novak Djokovic efter sin finalesejr:

Forrige artikelKampe uge 37: Dagens kampe ændres midlertidig til “Ugens kampe” med løbende opdatering
Næste artikelITF Junior Togo: Divine vinder double-titel på Togo-togt, hvor hun onsdag møder “Serena”
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.