Novak Djokovic møder den forsvarende mester Marin Cilic, mens Roger Federer møder landsmanden Stan Wawrinka. På papiret er Djokovic og Federer relativt klare favoritter. Men er det nu så simpelt?
‘Dagens’ semifinaler bliver for natteravnene. Novak Djokovic – Maric Cilic går, hvis vejret holder, i gang kl. 23 dansk tid. Derefter følger så Roger Federer mod Stanislas Wawrinka.
Kampen om den schweiziske håneret
Der er ingen hemmeligheder mellem Federer og Wawrinka. De har trænet sammen i årevis, har mødt hinanden 19 gange på ATP-touren og har også spillet en del double med hinanden.
I årevis var Stan den klare underhund i dette opgør. Det er han på ingen måde længere.
Jovist er det stadig Federer, der som nr. 2 ligger højest på ranglisten (Stan er nr. 4 efter US Open uafhængigt af resultaterne), men det er Stan, der de seneste år har vundet de største titler.
For mens vi skal tilbage til Wimbledon 2012 for at finde Federers sidste slam-sejr, vandt Wawrinka som bekendt både Australian Open 2014 og senest French Open i år. På vejen mod den titel slog han bl.a. Federer i tre sæt i kvartfinalen og Djokovic i fire sæt i finalen.
Stan er med andre ord blevet en spiller, hvis topniveau de øvrige topspillere har uhyre svært ved at finde et modtræk til. Og han er samtidig en spiller, der de senere år har formået at finde sit topniveau frem, hver gang der stod en slam for døren – dette er således sjette gang i træk, han er i kvartfinalen eller bedre.
Stan er da også selv bevidst om, at meget har ændret sig i deres indbyrdes styrkeforhold:
“I think now we both nervous when we enter the court. Before it was only me. I was nervous because I knew I wasn’t at his level, for sure.
And now I think we can see that he was also nervous every time we play each other the past few years. That’s a big difference, because that show how much he knows that I can play at his level, how much he knows that I can try to play my game and not just try to react about what he’s doing“, sagde han således efter sin kvartfinale-sejr.
Når det er sagt, må Federer være svag favorit i aftenens opgør. Dels spiller han usvigelig god tennis i øjeblikket. I sine ti kampe siden Wimbledon-nederlaget i juli, har han end ikke tabt et sæt og blot tabt serv to gange.
Han har slet og ret set skarpere ud end samtlige andre spillere ved dette års turnering, hvilket statestikken for de enkelte semifinalisters turnering synes at bakke op om.
Derudover er der deres indbyrdes opgør. Federer fører 16-3 samlet og 11-0 på hard court, men lad jer ikke narre af det. De seneste to hard court møder mellem de to, i Indian Wells i 2013 og ved World Tour Finals i 2014, er endt med sejr i tredje og afgørende sæt til Federer på hhv. 7-5 og 7-6 (4).
Men US Open er en, relativ, hurtig hard court, og desto hurtigere et underlag, desto bedre for Federer mod Wawrinka.
Wawrinka er bedst, når han har tid til at komme i position til at svinge sine store, lange slag. At et underlag er langsomt gør dårligt nok hans ‘vinderslag’ mindre potente. Tværtimod giver det ham bedre tid til at slå dem med en sådan kraft, at de stryger igennem ethvert underlag – selv Roland Garros’ tunge grus.
Federer slår knap så hårdt som Wawrinka, men til gengæld tager han bolden markant tidligere og mere inde i banen. På en bane som denne vil han, formentlig, ofte være i stand til at tage tiden fra Wawrinka og dermed bringe ham mere ud af balance og position, end han kunne i Paris, hvor Wawrinka rent ud sagt tværede Federer ud.
Det vil, kort sagt, blive en kamp om, hvem der kan ‘stresse’ den anden mest og tage kontrol med baglinjen: Federer med sit hurtige spil eller Wawrinka med sine tunge slag, der – hvis han lykkedes med dem – kan presse Federer langt længere, end han finder det behageligt.
Samlet set hælder jeg til Federer – og skal han have en realistisk chance i finalen, skal kampen helst ikke gå meget over 2,5 time og slet ikke ud i et femte sæt.
I kan varme op med disse højdepunkter fra deres tætte dyst ved World Tour Finals sidste år:
Verdensetteren mod den forsvarende mester
Det er niende år i træk, at Djokovic står i en semifinale ved US Open. Fem af de foregående otte semifinaler er endt med sejr, mens det ‘kun’ er blevet til et enkelt trofæ.
Cilic har omvendt kun én semifinale at prale af – til gengæld har han lige så mange trofæer.
Alligevel må han gå ind til denne kamp med en mildt sagt dårlig fornemmelse. 13 gange har de mødtes, 13 gange har Djokovic sejret. På hard court står der 20-2 i sæt til Djokovic og sidst de mødtes – ved World Tour Finals sidste år – fik Cilic blot ét parti per sæt.
Da de mødtes ved US Open i 2008 formåede Cilic dog at gøre det tæt med en 6-7(7) 7-5 6-4 7-6(0) sejr til Djokovic.
Så hvad kan vi forvente? I bedste fald noget i stil med ovenstående US Open-kamp, i værst fald endnu en storsejr til Djokovic.
Og så alligevel. Djokovic har set sårbar ud mod flere af sine modstandere. Han afgav sæt til Feliciano Lopez og måtte vinde fjerde sæts tiebreak for at undgå et femte sæt.
Samtidig har Cilic tydeligvis også niveauet til at slå de bedste af de bedste. Det så vi sidste år, da han vandt kvart-, semi- og finalen uden at afgive sæt.
De har begge haft to dages hvile, hvilket formentlig har været nødvendigt for Cilic, som både var ude i fem sæt i 3. runde mod Mikhail Kukushkin og senest i kvartfinalen mod Jo-Wilfried Tsonga.
Hvad der formentlig bliver den afgørende faktor i kampen er, at Djokovic er ca. ligeså god som Cilic til at holde serv, men markant bedre til at bryde serv. De har hver især hhv. vundet 92 (Cilic) og 91 (Djokovic) procent af deres egne partier, men Djokovic har vundet 36 procent af modstanderens, mens Cilic blot har vundet hvert femte.
Det skal dog retfærdigvis siges, at Cilic har været oppe mod bedre servere, end Djokovic har.
Djokovic kan fra tid til anden komme i særdeles store problemer mod folk, der server godt, og det er så absolut Cilic’ bedste chance. Hidtil har han servet over 20 esser i snit per kamp, og det får han ligeledes brug for mod Djokovic.
Problemet for Cilic er bare, at Djokovic elsker at spille mod ham. Djokovic bliver presset af variation, Cilic’ har dropskuddet, som en del af sit repertoire, men det vil være synd at sige, at han spiller decideret varieret.
Han sender tunge grundslag fra side til side og går efter en vinder, som Djokovic ofte vil være i stand til at løbe op, sende retur og genstarte duellen, indtil Cilic’ giver ham en fejl eller en kort bold, han selv kan angribe på.
Cilic skal turde slå hårdt nok til at slå igennem Djokovic og acceptere de fejl, der nødvendigvis så også kommer. Han skal – som han gjorde det mod Tsonga – turde angribe andenserven på alle tidspunkter.
Og så skal han ellers komme til nettet, for Djokovic har ikke været helt så skarp med sine passerslag og lobs, som han ellers sædvanligvis er.
Omvendt skal Djokovic forsøge at gøre duellerne lange og få dybde og vinkel i sine egne slag, så han dels gør det sværere for Cilic at angribe og dels får den mindre mobile kroat på nogle løbeture.
Kan Cilic genfinde formen fra sidste år, kan han helt sikkert vinde. Mindre kan måske endda også gøre det mod en Djokovic, som ikke har set usårlig ud siden Wimbledon. Så trods 13-0 i indbyrdes opgør er hans plads i finalen ikke aldeles sikker (men en Cilic-sejr ville dog overraske).
Her er højdepunkterne fra deres ottende møde, Indian Wells 2014 (1-6, 6-2, 6-3).
Læg bl.a. mærke til, hvordan Cilic har succes med tunge, hårde, dybe slag på Djokovic’ andenserv (0.43 og 1.13), men at Djokovic alligevel formår at blive i den sidste duel for til sidst at vinde den. Læg også mærke til, hvordan Djokovic har succes med at få den 1.98 høje kroat ud at løbe i andet og tredje sæt:
