Anden rundes modstander var den 25 årige amerikanske spiller Danielle Collins der pt. er #35 på ranglisten. Hun har haft et ok år og var bl.a. i semifinalen i Australian Open. Hun kan være tricky, men også det modsatte. Det er deres tredie indbyrdes opgør. Sidste gang i RTOm, hvor Wozniacki måtte opgive. Første gang de mødtes var French Open 2018, hvor Wozniacki vandt i 2 sæt. Det blev en lidt for spændende kamp, men Caroline fandt rytmen i slutningen af første sæt og fortsatte det gode spil resten af kampen. 46 63 64 blev det.

Første sæt blev et de ja vu fra førsterundekampen – rytmen manglede i første sææt selvom spillerne fulgtes pænt ad til 2-2. Her brød Collins Wozniacki rent, og selvom duellerne blev længere og mulighederne var der, kørte Collins sættet hjem. I slutningen af sættet havde Caroline fundet ud af, hvad hun skulle gøre, men der manglede lige det sidste 4-6 til Collins, der spillede aggressivt og havde en særdeles farlig forhånd.

Statistik

Andet sæt var fuldstændig anderledes end første sæt. Caroline servede godt, var aggressiv ved nettet og spillede mange bolde direkte på Collins, hvilket gjorde at hun ikke så let kunne vinkle returerne. Wozniacki brød Collins i andet parti og det på trods af en netruller, et es – nå ja og en dobbeltfejl og to fordele til Caroline – 2-0. Caroline holdt sin serv rent og fik igen Collins i vanskeligheder,
og brød hende med en blændende forhånd – 4-0. Lidt problemer i Carolines parti men hun reddede den og – 5-0. Collins må have fundet en indre motivation for hun kom endelig på tavlen og det satte en god periode i gang for hende, for hun fik et af breakene tilbage og holdt efterfølgende sin egen serv – 5-3. Caroline skulle nu serve sættet hjem men kom bagud 15-30, før vi hørte det første “come on” fra hende i kampen 30-30. Caroline ordnede 2 point mere og tog sættet 6-3. Gode server, netspil og linjespil var det udslagsgivende.

Statistik

I tredie sæt blev der virkelig gået til stålet og begge spillere udfordrede hinanden i gode dueller, og de fulgtes ad til stillingen 3-3, hvor Collins skulle serve – her svigtede hendes koncentration, og Wozniacki brød foreholdsvis let efter 15-40 – 4-3. Nu skulle Caroline så “bare” holde serverne resten af kampen. Første gang ok – 5-3. Så prøvede Wozniacki at afgøre kampen i Collins serv, og det var meget tæt på, men det kostede også kræfter og Wozniacki så lidt slidt ud efter den duel, men Collins holdt sin serv og – 5-4. Det havde også kostet Collins kræfter, for Caroline vandt sit serveparti rent og dermed sættet 6-4. God kamp, der igen åbner op for nok en spændende kamp i tredie runde, hvor teenageren Bianca Andreescu fra Canada venter. Kig på statistikken og læg mærke til netspil, vindere og god første serv samt få uprovokerede fejl.

Kampens statistik

Forrige artikelRang- og Entrylister uge 35: Djokovic kan ikke røres på 1. pladsen. Holger kan blive no. 1 junior
Næste artikelUS Open 2019: Så gik den ikke længere -Wozniacki ude af US Open
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.