Det var planen, at vinderen af U12 Pigesingle skulle illustrere dette indlæg, men da vinderen Michelle Tully (Hvidovre) ikke var med ved præmieseremonien, og Tennisavisen endnu ikke har et billede i arkivet, bringes i stedet et billede af finalisten Sille Larsen (Fruens Bøge) og de 2 semifinalister Charlotte Ellegaard (Birkerød) og Anna Richmann Hector (HIK).

Det kan dog røbes, at Michelle ikke er ret stor, og hun er heller ikke særlig gammel, da hun er årgang 04, mens de ældste i årgangen er fra 03.

Trods det kan hun godt finde ud af at slå til en tennisbold, og det demonstrerede hun i finalen mod den 1. seedede favorit, som var på sejrskurs i 1. sæt, men 2. seedede Michelle sørgede for, at sættet kom i en tiebreak, som Michelle vandt 7-0.

Efter denne afslutning bevarede Michelle overtaget, og hun vandt finalen 7-6(0), 6-1.

Semifinalister i Pigesingle blev mestre i U12 Pigedouble

De 2 semifinalister i Pigesingle,  Charlotte Ellegaard (Birkerød) og Anna Richmann Hector (HIK), der var seedet 2, vandt finalen i Pigedouble over 1. seedede Sille Larsen (Fruens Bøge) og Victoria Ilena Andersen (Randers) i en kamp.

Efter at have vundet et sæt hver, gik den afgørende tiebreak til den bitre ende, og sejrs-cifrene blev 2-6, 6-3, 12-10.

Forrige artikelUM Inde U12: Holger og Elmer leverede opvisning i “EM-finalen”
Næste artikelUM Inde U14: Favorit vinder over klubkammerat, som har overrasket
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.