Dette portræt Australian Open: 20-årige Gavrilova skifter nationalitet og vinder wildcard playoff efter skade i Tennisavisen 23. december 2014 handler om en relativ ukendt russer, som har fået wildcard til Australian Open, hvor hun repræsenterer værtsnationen.

Indlægget blev lavet, fordi det var en “god historie”, at en ung spiller muligvis kan hamle op med stjernerne.

I den første del af den nye sæson har Gavrilova overbevist omgivelserne om, at hun har potentialet til at gøre sig gældende, selvom hun lige nu er no. 187 på ranglisten.

Tirsdag formiddag kan TV-seerne formentlig få mulighed for at se hende i aktion ved WTA Premier 700 turneringen i Sydney, når hun i 2. runde møder 5. seedede no. 9 Angelique Kerber (GER), som hun skal forsøge at få revanche imod, efter at hun i sidste uge i Brisbane tabte til hende 3-6, 5-7 i 1/8-finalen.

Hvis tidsplanen flasker sig, kan det blive den 3. kamp, som bliver vist på TV3 Sport 2, som starter kl. 0700 med kampen (21) Samanta Stosur (AUS) vs. (26) Barbora Zahlavova Strycova (CZE), der som bekendt sendte Caroline Wozniacki ud af turneringen med et tabt sæt og skadet håndled.

Næste kamp kl. 0900 er (22) Peng Shuai (CHN) vs. 2. seedede (4) Petra Kvitova (CZE).

Begge disse kampe spilles på Ken Rosewall Arena, mens Gavrilova vs. Kerber er 5. kamp på Grandstand, hvor der også er TV-dækning.

Skulle der blive tidsmæssigt sammenfald, så kampen ikke bliver vist på TV3 Sport 2, kan den dog følges på Tennistv.com

Oversigt med alle kampe med TV-dækning fra de 4 igangværende WTA og ATP turneringer findes som sædvanlig i dette private Tennisforum

Forrige artikelITF Szczecin: Emma Louise Tranberg videre i kval
Næste artikelWTA Sydney: Spilleplan tirsdag + resultater + Caros håndled
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.