Semi Paris: Berdych vs. Raonic og Djokovic vs. Nishikori

Semifinalerne lørdag ved ATP 1000 turneringen BNP Paribas Masters i Paris bliver uden deltagelse af Roger Federer (SUI), der fredag tabte 6-7(5), 5-7 til Milos Raonic (CAN), hvilket var Federers første nederlag siden han ved US Open tabte til den senere vinder Marin Cilic (CRO).
Dermed blev brudt en stime af sejre, hvor Federer først vandt begge singler i Davis Cup mod Italien, hvorefter han vandt finalen ved ATP 1000 Shanghai efter sejr over Novak Djokovic (SRB) i semifinalen og Gilles Simon (FRA) i finalen, og i sidste uge vandt han desuden på hjemmebanen ATP 500 Basel med finalesejr over David Goffin (BEL).

Et eventuelt revanche opgør mellem Federer og Djokovic bliver således udskudt til Barclays ATP World Tour Finals i London fra 9. november.

Djokovic er dog fortsat med i Paris, da han fredag vandt 7-5, 6-2 i kvartfinalen over Andy Murray (GBR).
I de øvrige kvartfinaler vandt Kei Nishikori (JPN) over David Ferrer (ESP) 3-6, 7-6(5), og Tomas Berdych (CZE) vandt 6-7(4), 6-4, 6-4 over Kevin Anderson (RSA).

Semifinalerne lørdag kan følges på C More Tennis og Tennistv.com
1430 no. 6 Tomas Berdych (CZE) vs. no. 9 Milos Raonic (CAN)
1700 no. 1 Novak Djokovic (SRB) vs. no. 7 Kei Nishikori (JPN)

WTA Sofia: TV3 Sport 2 live med en times forsinkelse

Ved Garanti Koza WTA Tournament of Champions i Sofia sikrede no. 18 Carla Suarez Navarro (ESP) sig gruppe-sejren i Sredets Group, da hun vandt i 2 sæt 7-6(2), 6-1 over no. 41 Tsvetana Pironkova (BUL), som havde sætbold i 1. sæt.
Da sætbolden blev afværget, betød det samtidig, at no. 12 Dominika Cibulkova (SVK) blev sorteper, da point-regnskabet skulle gøres op mellem 3 spillere, som alle havde 2 sejre og 1 nederlag. Resultatet betød, at Suarez Navarro vandt gruppen med scoren 34-24 foran no. 17 Andrea Petkovic (GER) med 30-27 eller 52,63%, hvilket var en anelse bedre end Cibulkovas 34-31, som giver 52,31%, så et eneste parti blev afgørende for 2. pladsen i gruppen.

I Serdika Group var det ikke nødvendigt at bruge regnemaskine for at finde ud af, at no. 23 Garbine Muguruza (ESP) blev vinder med 3 sejre, da hun også vandt sin sidste kamp mod no. 20 Alizé Cornet (FRA), samt at 2. pladsen går til no. 15 Flavia Pennetta (ITA), der fik sin 2. sejr, da hun vandt 6-1, 6-3 over no. 24 Karolina Pliskova (CZE), der fik en enkelt kamp i stedet for Ekaterina Makarova (RUS), som måtte trække sig med en skade.

Semifinalerne lørdag starter kl. 1550 med kampen Muguruza vs. Petkovic, og kl. 1800 spiller Pennetta vs. Suarez Navarro.
Begge kampe vises live på Tennistv.com. Ifølge TV-guiden sender TV3 Sport 2 samtidig Formel 1 træning, og de viser ikke live tennis før kl. 1705.
På TV3 Sport 1 er der TV3 Sport Livecenter, men Tennisavisen har ikke informationer om, hvorvidt der sendes tennis fra Sofia under udsendelsen.

Garbine Muguruza
Garbine Muguruza ved French Open 2014

ITF New Braunfels: Julia Boserup i semifinale

Julia Boserup (USA) har som tidligere omtalt i Tennisavisen klaret sig fint ved ITF $50.000 John Newcombe Women’s Pro Challenge i New Braunfels, Texas.
Både i 1/8-finalen og kvartfinalen spillede Julia på Court 9, hvor der ikke er mulighed for at få TV-billeder.
Semifinalen mod 6. seedede no. 132 Irina Falconi (USA) spilles på Stadium, og derved kan kampen følges på Livestream under USTA – New Braunfels lørdag som 2. kamp efter kl. 1700cet.

Julia Boserup
Julia Boserup

ATP Challenger: Frederik Løchte i double-finale kl. 1800cet

I løbet af ugen har der flere gange været TV-billeder fra kampe med Frederik Løchte som deltager.
Tidligere på ugen blev han slået ud i 1/8-finalen i single i en kamp, som kunne følges på Livestream.
Det samme var tilfældet med flere kampe i double, hvor han er seedet 1 sammen med Treat Phi Huey (PHI), og de har natten til lørdag som omtalt under Atp Challenger Charlottesville: Løchte i doublefinale kvalificeret sig til finalen, hvor de møder Lewis Burton/Marcus Willis (GBR)

Finalen kan følges på Livestream kl. 1800cet

Foto: Sportsfotograf.com.
Foto: Sportsfotograf.com.
Forrige artikelATP Challenger Charlottesville: Løchte i doublefinale
Næste artikelATP Challenger Charlottesville: Imponerende doublesejr til Løchte
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.