Turneringen kan blive et vendepunkt, hvor Caroline skærper sin kampform og genfinder sit niveau

 Det var meningen, at Caroline fra i år skulle deltage i færre turneringer og satse på de store.

Det startede rigtigt fint med at vinde Australian Open 2018. Men siden har det været været så som så med de store turneringer, og det bedste resultat siden var pokalen i den mindre turnering i Eastbourne. Det kunne have været en kickstart til Wimbledon, men det blev den som bekendt ikke. 

I det hele taget har året været lidt svingende med skader og nogle tidlige exits, måske påvirket af den “naturlige midlertidige afmatning”, som vi jo meget ofte ser overgå spillere, der netop har vundet noget stort. Udtrykket at “det er sværere at holde sig på toppen end at nå derop” har gang på gang vist sin berettigelse også i tennisverdenen.

Caroline skulle planmæssigt efter US Open kun spille en turnering mere inden slutspillet i Singapore, nemlig turneringen i Beijing, formentlig ud fra den betragtning, at Caroline med et godt resultat i US Open sikkert havde point nok til at blive blandt de otte bedste, og dermed være kvalificeret til slutspillet i Singapore.  

Pointhøsten gik godt i starten af året, men det kneb efterhånden med at øge “beholdningen”. Allerede inden US Open, meldte Caroline sig da også til den ellers ikke planlagte turnering i Wuhan, nok som en gardering mod eventuelt at komme i pointnød.

Og galt gik det i US Open, hvor Caroline kunne/skulle score mange point. Planen med tre opvarmningsturneringer og en uges kamppause med mulighed for opladning, træning og finpudsning var blevet skudt i sænk, og Caroline røg tidligt ud formentlig på grund af en meget uheldig cocktail af manglende kampform, muligvis en fysik der ikke var 110% i orden, muligvis et for højt spændingsniveau. Caroline lavede for hende atypisk mange fejl, hendes ellers etablerede lidt mere offensive, risikovillige tilgang var ikke til stede, Caroline virkede anspændt og låst.

Udsigten var således, at Caroline skulle stille op i Wuhan med et lidet befordrende udgangspunkt og efter kun at have spillet 3 ½ kampe siden Wimbledon, en ret så ugunstig situation – mildt sagt. Risikoen for at komme i en truende pointnød var udtalt, såfremt hun skulle løbe ind i tidlig exit i Wuhan og/eller Beijing.

Derfor var det temmeligt hensigtmæssigt at udnytte et wild card til Toray Pan Pacific Open i Tokyo, hvorved hun har gode muligheder for at forbedre udgangspunktet før de mere pointtunge turneringer i Wuhan og Bejing, og dermed begrænse risikoen for at komme til at mangle point.

Tokyo har gennem årene været en god turnering for Caroline

Caroline har vundet turneringen i Tokyo tre gange, har desuden været i en finale, to semifinaler og en kvartfinale.

Jo da, endnu en turneringssejr i Tokyo er ikke at kimse af, omend den ikke tillægges så stor betydning af Caroline selv, som jo havde fravalgt turneringen i år.

Men i syv ud af den ti gange, hun har deltaget i turneringen, har Caroline spillet mindst tre kampe.

Tokyo har givet Caroline mange succesoplevelser, og sådan en kan hun godt bruge lige nu.

 

Caroline Wozniacki
© 2018 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Lutter stærke modstanderne er godt men risikabelt

Caroline sidder over i første runde.

I sin første kamp, altså turneringens anden runde, møder hun Camila Giorgi eller en kvalifikationsspiller.

I tredje runde, kvartfinale,  møder hun efter seedning (7) Ashleigh Barty. Alternativer er Victoria Azarenka, CoCo Vandeweghe.

Semifinale, hvis Caroline når dertil, byder på seedede (3) Naomi Osaka eller (8) Barbora Strycova, alternativt Dominika Cibulkova, Kristina Mladenovic, Anett Kontaveit.

Caroline kan først i finalen møde (2) Caroline Carcia, (4) Karolina Pliskova, (5) Sloane Stephens,  (6) Garbine Muguruza.

Uanset hvordan turneringen forløber, uanset hvem der slår hvem undervejs, vil Caroline således kunne møde lutter stærke modstanderen fra først til sidst. Der er derfor særdeles gode muligheder for at møde hård, kvalificeret modstand, netop det der skal til, for at Caroline kan få mest muligt ud af turneringen. Men risikoen for en lidt for tidlig exit er absolut også til stede.

Konklusion

Reelt handler det her ikke om at forsvare titlen i Tokyo, men om en væsentligt tungere titel. Det handler om at få spillet nogle kampe, at komme igang med at oparbejde den form og kampform der skal sikre, at Carolines mulighed for at forsvare titlen i slutspillet i Singapore er til stede. 

Det handler om, at Caroline får nogle kampe i benene, inden der skal scores måske meget afgørende point i de næste to turneringer før sæsonafslutningen. Det handler om at opbygge form, kampform og spilleniveau såvel mentalt som fysisk.

Tokyo er som nævnt en god turnering for Caroline til at lægge grunden, såfremt det går som så ofte før med successer, typisk mindst 3 spillede kampe, ja faktisk 3,3 spillede kampe i gennemsnit af de ti gange, hun har deltaget.

Der er nu et opbygget ganske betydeligt pres på Caroline for at præstere. Et sådant har hun før bevist at være i stand til at håndtere og faktisk vende til sin fordel. Hun har erfaringen, spillet, mentaliteten til at gøre det. Vi har før set Caroline præstere bedst under pres og mod svære modstandere.

Det bliver spændende at se, hvor Caroline spillemæssigt er lige nu, hvordan hun kommer igang i Tokyo, hvorvidt hun kan øge sit niveau fra kamp til kamp, hvorvidt der er gang i et vendepunkt før de store turneringer de kommende uger.

Turneringen i Tokyo afvikles 17. september – 23. september.