Anden runde i Elitedivisionen byder på et par interessante opgør. Begge hold i opgøret mellem Gentofte og B 93 er favoritter til at spille sig i slutspillet, så det er en god styrkeprøve for begge. Også opgøret mellem HRT og HIK vil give en god indikation af hvem der kan gøre sig forhåbninger om medaljespil til august. De to sidste kampe har meget klare favoritter.
Stillingen efter 1. runde:
Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier
HIK____________7______6-0_____12-0______72-23
B 93____________6______5-1_____10-3______68-45
HRT____________5______4-2_____9-4_______67-42
KB_____________5______4-2______8-5______64-44
Gentofte_________2______2-4______5-8______44-64
Rødovre_________2______2-4______4-9______42-67
Lyngby__________1______1-5______4-9______45-68
ALTS___________0______0-6______0-12_____23-72
KB – Lyngby
Spilles lørdag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
Mestrene fra KB tager imod Lyngby og KB er meget klare favoritter i opgøret. KB mangler flere af sine topspillere, mens Lyngby igen må undvære holdets normale førstesingle, Frederik Løchte Nielsen. Lyngby fik et point med fra debutkampen mod B 93, men det sker næppe i lørdagens opgør mod KB, for hertil bør KBs spillere i alle opgørene være bedre. Vi tipper 6-0 til KB
Holdopstillinger:
1. HS: Philip Hjorth – August Brostrøm Poulsen
2. HS: Lewie Lane – Valdemar Dubin
3. HS: Johannes Ingildsen – Theodor Boisen
4. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Tristan Thomas Engelschmidt
Rødovre – ALTS
Spilles lørdag kl. 11.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre
Hjemmeholdet fra Rødovre kom godt fra start ved at hente to point mod HRT, mens udeholdet fra ALTS måtte lægge ryg til store tæsk mod HIK. I dette opgør er Rødovre storfavorit, og skal hente en storsejr i bestræbelserne på at undgå nedrykning, en skæbne som århusianerne nok ikke kan undgå. Vi tipper 6-0 til Rødovre.
Holdopstillinger:
1. HS: Niklas Guttau – Asger Buus Andersen
2. HS: George von Massow – Markus Seier
3. HS: Jonas Schwarz – Anders Kjær Bagai
4. HS: Jonas Hembo Mathiasen – Martin Blixt Jacobsen
HRT – HIK
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm
Ud fra opstillingen vinder HRT klart, men det afhænger af om svenske Olle Wallin møder frem; Wallin spiller i en ITF turnering i Båstad og vinder han sin kvartfinale i dag, så spiller han ikke for HRT i morgen. Er HRT uden Wallin så ændrer styrkeforholdet mellem de to hold sig betydeligt. Med Wallin så tipper vi 5-1 til HRT, uden så er tippet 4-3 til HRT.
Holdopstillinger:
1. HS: Olle Wallin* – Yuri Netrebin
2. HS: Karl Friberg – Andre Meinertz
3. HS: Henrik Heise Korsgaard – Gustav Andersson
4. HS: Hector Nissen – Christoffer Kønigsfeldt
*Olle Wallin spiller fredag ITF World Tennis Tour i Båstad. Hvis han ikke kan deltage for HRT, indtræder Romeo Elfving Navarro i opstillingen for HRT.
Gentofte – B.93
Spilles lørdag kl. 13.00 på Skolevej 36 i Gentofte
To aspiranter til en plads i slutspillet står overfor hinanden i Gentofte. Hjemmeholdet er uden August Holmgren og Christian Sigsgaard, men mønstrer stadig et slagkraftigt hold; modstanderne fra B 93 er i samme opstilling, som da holdet vandt i premierekampen mod Lyngby. Vi tipper 4-2 til B 93.
Holdopstillinger:
1. HS: Valdemar Pape – William Jucha
2. HS: Gustav Theilgaard – Nikolaj Katic
3. HS: Christoffer Topp-Parving – Yakup Uzunel
4. HS: Gabriel Pyndt – Maxim Landa