En gruppe idrætsteknologistuderende har testet om dyre tennisstrenge virkelig er bedre og lever op til producenternes lovning om spin, power og kontrol. En luftkanon skyder en bold med 1000 km/t ind i en gammel ketsjer, som smadres totalt. Se den fantastiske video i super slowmotion.

[quote_box_center]Denne artikel er skrevet af John Rasmussen. John er tennisentusiast og professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Denne kombination kommer der nogle meget interessante artikler ud af, som du kan læse her på Tennisavisen.dk.[/quote_box_center]

”Jeg tror, at jeg er ved at blive strengfetichist,” sagde en af mine tennismakkere til mig forleden. Han havde oplevet, at en ny opstrengning havde gjort en stor positiv forskel på hans spil. Jeg kan godt forstå ham, for jeg har haft den samme oplevelse med negativt fortegn, da jeg i to omgange investerede i billige ruller med strenge fra ikke-så-anerkendte leverandører i den formodning, at de kendte producenters anbefalinger af egne produkter handler mere om hype end om realiteter.

Nu har min makker altså haft en positiv oplevelse med et anerkendt mærke, mens jeg har haft problemer med noget billig streng. Det kunne tyde på, at der måske alligevel er noget om, at strengene er vigtige.

Når man arbejder på universitetet og skal hitte på projekter til studerende i idrætsteknologi, så får man en fin chance for at rent faktisk at undersøge den slags ordentligt. Er de dyre strenge virkeligt bedre, og holder de mange fine teorier om spin, ”power” og kontrol, som producenterne anfører på pakkerne?

På universitetet kan vi måle strengenes elasticitet, men mere interessant kan vi også udføre meget kontrollerede forsøg med bolde, som rammer strengene. Vi har nemlig en luftkanon, som kan skyde bolden af sted under meget kontrollerede forhold, og vi har et kamera med meget høj hastighed, så vi kan studere, hvordan bold og ketsjer opfører sig under sammenstødet. På videoen herunder kan man se et eksempel på kanonens styrke, idet vi skyder en bold med 1000 km/t ind i en gammel ketsjer, som smadres totalt.

Faktisk kan man se på videoen, at lufttrykket fra kanonen er godt på vej til at knække ketsjeren, inden bolden rammer strengene. Bolden blev i øvrigt flækket grundigt af sammenstødet.

Lidt mindre drengerøvsagtige anvendelser er også mulige. Hvis man skyder bolden med moderat hastighed, kan man nærstudere interaktionen mellem bold og ketsjer:

Her rammes ketsjeren af bolden i en vinkel på 45 grader, som er typisk for et forhåndsslag med topspin, og vi kan se, hvordan bolden kommer ind mod ketsjeren uden spin og forlader strengene med spin. Aftegningerne på bolden gør det muligt at aflæse dens hastighed og spin både før og efter sammenstødet, og det kan man bruge til at kvantificere strengenes kvalitet med.

Om strenge generelt formoder man, at tynde strenge bedre kan grave sig ned i boldens luv og dermed kan give mere spin end tykkere strenge. Mange producenter er begyndt at fremstille strenge med kantede profiler, f.eks. seks-, fem- eller trekantede, og så er fidusen, at kanterne skulle øge strengens friktion med bolden og medføre mere spin for pengene.

Men det er alt sammen myter, og en gruppe studerende i idrætsteknologi, Kaare M. Bendtsen, Kasper P. Rasmussen, Martin B. Hansen og Thomas Fuglsang, satte sig for at undersøge dem. De fik opstrenget ni identiske ketsjere med forskellige strenge og testede dem efterfølgende med kanon og højhastighedskamera.

Lad os lige først præsentere de ni strenge i testen (målene angiver strengens diameter):

  • MSV, Co Focus, 1,27 mm
  • MSV Co Focus, 1,23 mm
  • MSV Co Focus, 1,27 mm
  • MSV Focus HEX, 1,23 mm
  • MSV Focus HEX, 1,19 mm
  • MSV Focus HEX, 1.10 mm
  • Yonex Poly Tour Spin, 1,25 mm
  • Tyger Roughpoly, 1,25 mm
  • Pro’s Pro Torpedo, 1,27 mm.

MSV er et relativt nyt mærke på området, som prismæssigt ligger i midten af spektret, og som har fået gode anmeldelser på forskellige fora. MSV Co Focus har cirkulært tværsnit og sælges som en blød og behagelig streng. MSV Focus HEX derimod har et sekskantet profil, og markedsføres på bedre spin, mere ”power” men stadig en lidt behagelig følelse.

Yonex Poly Tour Spin er testens dyreste streng, og som navnet antyder, markedsføres den på sine evner til at generere spin med sin femkantede profil.

Tyger Roughpoly og Pro’s Pro Torpedo er de billige strenge i testen, og de koster begge omkring halvdelen af Yonex-strengen. Roughpoly er femkantet, og Torpedo er rund. Torpedo er også den eneste streng i testen, som består af mange individuelle fibre.

Umiddelbart melder spørgsmålene sig, om de kantede strenge er bedre end de runde, om de tynde strenge er bedre end de tykke, og om de dyre strenge er bedre end de billige? For at kunne svare på dette, er vi nødt til at beslutte, hvordan vi vil kvantificere strengenes egenskaber. Til det formål skal vi bruge lidt fysik.

Når bolden kommer flyvende mod ketsjeren, har den noget bevægelsesenergi, også kaldet kinetisk energi. Denne energi kan være lagret i boldens lineære hastighed eller i dens rotation. Da bolden ikke fra starten har nogen rotation, er det kun den lineære hastighed, som bidrager i første omgang, men efter sammenstødet vil bolden have både rotation og lineær hastighed.

Fysikkens love siger, at ved sammenstødet kan kun tabes energi. Der kan aldrig skabes energi. Fra boldens synspunkt vil noget af energien overføres til ketsjeren, og noget vil gå tabt som varme på grund af friktionen imod strengene og intern modstand i materialerne. Jo mindre energi, der tabes, jo mere er der tilbage til fart og spin i bolden.

Dette princip kan man udtrykke ved restitutionskoefficienten for kinetisk energi for bolden: ECOR = Eud/Eind

Hvor Eud er den samlede kinetiske energi (hastighed og rotation), når bolden forlader ketsjeren, og Eind er energien, når bolden møder ketsjeren. ECOR er altså den procentdel af boldens energi, som er bevaret efter at have ramt ketsjeren. Denne parameter kunne måske repræsentere ”power”, som det beskrives i reklamerne. Hvis man sætter resultaterne for de ni strenge ind i et søjlediagram, får man små, men ikke ubetydelige forskelle:

Man kan se, at MSV Co Focus generelt ligger højt med mellemtykkelsen 1,23 mm som topscorer. Den billige Pro’s Pro klarer sig også forbavsende godt, mens den dyre Yonex-streng ender i midten af feltet. Resultaterne er middelværdier over mange tests, som varierer lidt i forhold til hinanden. Forskellene mellem de forskellige strenge er små nok til, at vi ikke kan være helt sikre på, at de ikke er tilfældige.

Man kan også simpelthen interessere sig for det spin, som bolden kommer ud med efter at have ramt ketsjeren, uden at tage hensyn til tabet af fart. Denne parameter kan med rimelighed relateres til reklamernes anprisning af spin. De giver følgende billede:

Her ser vi, at MSV Co Focus konsistent giver mere spin end konkurrenterne, og her er forskellen så stor, at risikoen for, at den er tilfældig er mindre end 5%. Vi kan altså godt regne med, at man får mere spin ved at spille med MSV Co Focus, og bedst med de større tykkelser på 1,23 eller 1,27 mm.

Resultaterne er med andre ord overraskende: De dyre strenge er ikke markant bedre end de billige på ECOR, de fem- og sekskantede strenge giver ikke mere spin end de runde, og de tynde strenge giver ikke mere spin end de tykke. Endelig er testens ”vinder”, hvis man kan tale om en sådan, ikke kendt for hverken ”power” eller spin men for komfort.

Som konklusion kan vi sige, at ja, der er forskel på strenge, men nej, det er ikke altid på den måde, som producenterne påstår.

Man kan downloade de studerendes fulde artikel her: Determining-Mechanical-Parameters-for-Spin-in-Tennis-Strings.pdf. Men bemærk, at dette er et studenterarbejde og ikke har været udsat for den review-proces, som videnskabelige artikler normalt skal gennemgå.

Artiklens originale kilde er: http://rasmussenstennis.wordpress.com/2014/09/22/strengfetich/

Forrige artikelITF Hørsholm: Tre danske debutanter på juniorverdensranglisten
Næste artikelITF Kuching: Flyvende start for alle 4 danske drenge
John Rasmussen
John Rasmussen er en ildsjæl i Aalborgs tennismiljø, hvor han forsøger at fremme samarbejdet mellem byens klubber. John blogger ivrigt om sine tennisoplevelser og har en professionel baggrund for at forstå spillet gennem sit job som professor i biomekanik ved Aalborg Universitet.