Vi har modtaget et tip til denne TED-video fra Steen Højlo, sportschef i B93, der er partnerklub med Tennisavisen.dk.

Videoen “Changing the game in youth sports” handler ikke specifikt om tennis, men generelt om sund konkurrence, når børn dyrker sport. Her er mange gode pointer, der også er relevante for dansk tennis kultur.

Speakeren John O’Sullivan fortæller om dengang sport handlede om børn der konkurrerede med andre børn – i stedet for voksne, der konkurrerer med hinanden gennem deres børn.

O’Sullivan begyndte efter næsten 30 år som fodboldspiller og træner, at arbejde med kulturskifte i ungdomssport. Han grundlagde “Changing the Game Project” og er nu en international foredragsholder og best-seller-forfatter til bogen “Changing the Game: The Parents Guide to Raising Happy, High-Performing Athletes and Giving Youth Sports back to Our Kids“. Bogen er bl.a. omtalt i Huffington Post, Fodbold America Magazine og The Soccer Wire.

PS. Har du også et tip du vil dele med læserne på Tennisavisen.dk, så skriv til os på kontakt@tennisavisen.dk.

Steen Højlo, Sportschef i B93
Steen Højlo, Sportschef i B93