Efter 1/8-finale i Birkerød samt kvartfinale og semifinale i Hillerød fortsatte 14-årige Natacha Schou den resultatmæssige fremgang, da hun var i finalen ved TE U14 Category 3 i Göteborg

I den forløbne uge har flere danske spillere deltaget i Category 3 turneringerne TE U14 Paradis i Bergen og Göteborg Open, og i den sidstnævnte turnering var der – som billedet herover viser – præmie til 14-årige Natacha Schou, der i finalen blev besejret 6-7(3), 6-3, 6-3 af Maele Monfils (FRA).

Da Natacha på opfordring fra Tennisavisen fremsendte nogle præmie-billeder, nævnte hun at finalemodstanderen er lillesøster til den meget berømte franske stjerne-spiller Gael Monfils.
Maela er 1. års U14, som fylder 14 år 25. januar, og hun har i den sidste halvdel af året været i to Category 3 finaler i Annecy i Frankrig for 4 måneder siden og i sidste uge i Norrköping i Sverige, hvor hun i semifinalen vandt 6-3, 6-4 over 13-årige Zoe Du Pasquier Jensen.

Natacha tilføjede, at hendes eget spil er blevet bedre og bedre gennem turneringen, og hun fik en god start på finalen, da hun vandt 1. sæt i tiebreak, men hun erkendte, at hun nok blev lidt for passiv i de 2 sidste sæt.

På vej til finalen havde Natacha vundet 6-1, 6-3 i 1. runde (R32) over 14-årige Frida Weijerman (SWE), der havde wildcard, og i 1/8-finalen 6-4, 7-6(6) over Adelisa Kahriman (SWE), der dagen forinden blev 13 år.
I kvartfinalen vandt Natacha over 2. seedede Elsa Chaumette (FRA), der ligeledes er 13 år, ligesom 7. seedede Viktoria Lackova (SVK), som Natacha vandt 7-5, 6-1 over i semifinalen.

Det var Natacha’s syvende U14 Category 3 turnering i 2018, hvor hun – bortset fra en kvartfinale i KB – 3 gange blev sendt ud i 1/8-finalen, senest i Birkerød i juni måned, men efterfølgende har hun taget et ekstra trin for hver turnering, da hun nåede kvartfinalen i Hørsholm og semifinalen i Hillerød, hvor hun tabte til Zoe Du Pasquier Jensen, der derefter tabte finalen til Anna Tang i en dansk domineret turnering.

Natacha Schou, Maelie Monfils
Foto: Privat

Natacha var i double-rækken seedet 3 sammen med Margherita Marcon (ITA).
De var oversiddere i 1/8-finalen, og i kvartfinalen vandt de 6-3, 3-6, [10-7] over Matea Dapcevska og Pekova Mustafa.
I semifinalen tabte de derefter 1-6, 1-6 til det 1. seedede franske par Elsa Chaumette og Maelie Monfils, der således blev vinder af både single og double.

Sarafina Olivia Hansen
Foto: Sportsfotograf.com. – Sarafina Olivia Hansen

I samme turnering var både Felippa Olsen og Sarafina Olivia Hansen med i kvalifikationen, hvor Felippa var seedet 1 og oversidder i 1. kvalrunde.
Sarafina vandt i 1. kvalrunde 6-3, 7-6(4) over Kayla Abraham (SWE), og hun fulgte sejren op, da hun vandt 7-5, 6-4 over Alice Klinteby (SWE) i kvalfinalen, hvor også Felippa vandt 6-3, 6-3 over Nora Svensson (SWE).

Felippa tabte derefter i 1. runde 3-6, 0-6 til Tilda Larsson (SWE), mens Sarafina vandt 7-6(3), 6-4 over Alice Norden (SWE), hvorefter hun i 1/8-finalen tabte 4-6, 2-6 til Ella Virdarson (SWE).

Alexander Borup
Foto: Sportsfotograf.com. – Alexander Borup

Der var også dansk deltagelse i U14 Boys singles, hvor Alexander Borup nåede en runde længere end ugen før, da han efter 2 sejre i kvalifikationen tabte i 1. runde i Norrköping.
Alexander var igen gennem kvalifikationen, hvor han først vandt 7-5, 6-2 over Samuel Borjesson (SWE) og i kvalfinalen 6-1, 6-1 over Hongyi Zeng (CHN).

I 1. runde af hovedturneringen vandt Alexander 6-2, 6-3 over den svenske Lucky Loser, Victor Tauson, hvorefter Alexander i 1/8-finalen blev besejret 6-2, 6-4 af 7. seedede Tomas Quesada Perez (ESP).

Category 3 turneringen i Bergen vil blive omtalt senere sammen med ITF Grade 5 turneringen samme sted, hvor Carl Emil Overbeck søndag spiller finale.

Forrige artikelITF Senior Hua Hin: Olga slutter med pil op og satser fuldt i 2019
Næste artikelKampe uge 50: Livestream fra $100.000 i Dubai med top 100 kvinder
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.