Inden Adam Blicher rejste hjem sammen med de danske U14 piger fra EM kvalifikationen i Rakovnik i Tjekkiet, fortalte han til Tennisavisen, at den danske U12 Europamester Elmer Møller, som deltager samme sted i  TE U12 turneringen 7th Novotech Trophy, ville komme på en større prøve i 1/8-finalen, end det havde været tilfældet i de 2 første runder.

Elmer bestod denne prøve på fornemste vis, da han i 1/8-finalen onsdag vandt 6-4, 6-4 over Vojtech Veigert (CZE).

Torsdag bestod Elmer også den næste prøve, da han i kvartfinalen vandt endnu mere overbevisende over Fedoer Richter (GER), som blev besejret 6-0, 6-3.

I semifinalen venter Lukas Kaltseis (AUT), der i kvartfinalen vandt 6-3, 6-3 over Jiri Fiedler (CZE), som havde wildcard.
I den anden semifinale mødes Jon Lan Suntar (SLO) og Daniel Siniakov (CZE).
Elmer vandt i øvrigt 2-6, 6-3, 6-0 over sidstnævnte, da Danmark vandt semifinalen mod Tjekkiet ved U12 EM, som Danmark om få uger skal forsøge også at erobre udendørs.

 

Forrige artikelITF Junior Plzen: Sigsgaard og Holmgren med Tauson i Ex Pilsen
Næste artikelWimbledon: Wozniacki blev tjekket – men vandt + torsdagens øvrige dameresultater
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.