U16 rækkerne er domineret af Danske spillere, hvor 3 af 4 mulige er fremme i finalen i single. I U14 semifinalerne i single er der Dansk deltagelse hos både piger og drenge

I den forløbne uge har der været stor aktivitet på KBs baner, hvor Tennis Europe Category 3 turneringen Copenhagen TE 2017 afvikles i både U14 og U16, og derfor har et stort antal spillere fået chancen for at få en fornemmelse af, hvad der kræves for at deltage i en international turnering.

Euroelite Tennis benytter anledningen til at kombinere Summer Camps i Hyllie og Falkenberg med turneringen i KB og i næste uge i Birkerød, og derfor er der også et stort antal svenske deltagere i turneringen. 62 deltagere fra EuroElite er ifølge Dave Bandelin ny rekord.

U14 piger – kvalifikation

I den indledende kvalifikation var der Dansk deltagelse i alle kvalfinalerne i U14 Girls singles, hvor både Sofia Læssøe Højer og Daria Giurgiteanu gik videre som oversiddere.
Resultaterne fra kvalfinalerne:
Melissa Zulkic (DEN) vs. Isabella Danielsson (SWE) 6-3, 6-3
Elin Brun Creton (DEN) vs. Julia Nekrasova (RUS) 6-4, 6-1
Ida Johansson (SWE) vs. Rachel Heine (DEN) 6-1, 6-1
Caroline Dandanell Lindahl (DEN) vs. Viktorija Lekic (MGO) 7-5, 6-1
Sarafina Olivia Hansen (DEN) vs. Michelle Delcheva Bernth (DEN) 6-2, 6-0
Agnese Zapelli (ITA) vs. Isil Yurttas (DEN) 6-4, 7-6(3)

U14 drenge – kvalifikation

I kvalifikationen til Boys singles var der 12 Danske deltagere
Elliot Heine var seedet 1, og han vandt 6-4, 6-4 over Nicolas Muntwyler (SUI) og i kvalfinalen 2-6, 6-1, 6-1 over Thomas Iordanescu (SWE), som havde besejret Frederik Rasmussen.

David Francati var seedet 2, og han vandt 6-1, 6-2 over Anton Krondell (SWE), hvorefter han tabte kvalfinalen 2-6, 6-7(5) til Din Radetinac (SWE)

Marcus Jørgensen tabte 0-6, 0-6 til Gabriel Jornert (SWE), som i kvalfinalen vandt 6-4, 6-2 over Nicholas Nygaard, der forinden havde vundet 6-2, 3-6, 6-4 over Hampus Kristiansson (SWE).

Nicholas Winding Gojkovic vandt over Andrew Comiskey (USA), der trak sig ved 6-2, 2-0 til Nicholas, som i kvalfinalen tabte 6-3, 2-6, 3-6 til Oscar Berander (SWE).

Frederik Sofus Couve tabte 5-7, 1-6 til Edoardo Miccini (ITA)
Martin Nelson Ashworth tabte 2-6, 4-6 til Erik Nicander (SWE).

Jonathan Sund Nordahl vandt 6-1, 7-5 over Tim Andersson (SWE) og i kvalfinalen vandt han 6-1, 6-4 over Oliver Johansson Bergqvist (SWE).

Esben Josephsen gik ligeledes videre, da han først vandt 7-5, 6-2 over Felix Diedrichs (SWE) og i kvalfinalen 6-1, 3-6, 6-1 over Jack Brady (IRL), der i 1. kvalrunde vandt 6-1, 6-0 over Konstantin Gade Kryger.

Christian Tan tabte 0-6, 0-6 til Elisha Thornton (USA)

U16 drenge – kvalifikation

8 af de 13 deltagere i U16 kvalifikationen hos drengene var fra Danmark, og 6 af dem slap videre til hovedturneringen.
Christopher Luthra tabte til sin Landsmand William Svendsen i en jævnbyrdig affære, som William vandt 7-6(5), 7-5.
Mads Springborg tabte 0-6, 1-6 til Christian Kuehne (SUI).

Sebastian Herche, Theodor Boisen og Elias Harden var oversiddere og derfor direkte videre til hovedturneringen.
Louis Raben vandt i kvalfinalen 6-1, 6-3 over Marlon Magkoutas (SWE).
Jens Schou vandt i 3 sæt 3-6, 6-3, 6-2 over Antoine Bourguignon (LUX)

Efter kvalfinalerne havde EuroElite dette opslag på Facebook

U14 piger – Divine Dasam Nweke i semifinale

22 Danske piger deltog i hovedturneringen i U14 single, og følgende tabte i 1. runde (R64):
Augusta Birn vs. (WC) Anika Ouwejan (NED) 3-6, 1-6
(Q) Sofia Læssøe Højer vs. Kylie Merlevede (LUX) 1-6, 1-6
(Q) Sarafina Olivia Hansen vs. Francesca Milani (ITA) 4-6, 3-6
(WC) Rebecca Munk Mortensen vs. Anna Marie Weissheim (GER) 0-6, 2-6
(Q) Elin Brun Creton vs. Olivia Lindestaf (SWE) 1-6, 0-6
Emilie Just-Bomholt vs. (Q) Agnese Zapelli (ITA) 5-7, 0-6
(Q) Melissa Zulkic vs. Julia Mathisen Strom (NOR) 4-6, 1-6
(Q) Daria Giurgiteanu vs. (WC) Willemijn Van Mierlo (NED) 4-6, 7-6(6), 1-6

I en enkelt 1. runde kamp mødtes 2 Danske spillere, da Arendse Honore tabte i 3 sæt 6-3, 3-6, 3-6 til Natacha Schou, som derefter i 2. runde tabte 2-6, 5-7 til 9. seedede Ema Bubalo (CRO).

2. runde blev også endestation for Caroline Dandanell Lindahl, der efter sejr i 1. runde over (Q) Ida Johansson (SWE) 6-4, 4-6, 6-1 tabte til 1. seedede Theresa Haas (GER) 2-6, 1-6.

Benedicte Joel Ahm Danielsen, der havde wildcard vandt i 1. runde 6-4, 6-1 over Gabriella Danielsson (SWE), hvorefter hun tabte 1-6, 4-6 til 10. seedede Alice Bresson (FRA).

Dicte Ingildsen havde ligeledes wildcard, og hun vandt i 1. runde 4-6, 7-6(5), 6-4 over Alice Widell (SWE), hvorefter hun tabte til 12. seedede Michelle Weinstock (GER).

Anna Tang vandt i 1. runde 6-3, 7-5 over Ruya Mavi (SWE), hvorefter hun tabte 3-6, 1-6 til sin 16. seedede landsmand Victoria Ilena Andersen, der derefter selv tabte til en landsmand, da hun i 1/8-finalen blev besejret 6-2, 6-2 af Olivia Thiemke, der efter at have vundet 1. runde 6-0, 6-2 over Gabriele Zymanciute (NOR) overraskende vandt 5-7, 6-4, 6-2 over 2. seedede Marie Weckerle (LUX).

Også 4. seedede Charlotte Mosbæk Ellegaard tabte i 1/8-finalen 4-6, 3-6 til Anna Marie Weissheim (GER) efter at hun forinden havde siddet over i 1. runde og i 2. runde vundet 6-2, 6-2 over Francesca Milani.

Frederikke Birn tabte ligeledes i 1/8-finalen 2-6, 0-6 til 9. seedede Ema Bubalo (CRO). Forinden havde hun i 1. runde vundet 6-3, 6-2 over Katarina Liedbeck (SWE), og i 2. runde vandt hun på walkover over 7. seedede Milica Mitrovic (NOR).

8. seedede Johanne Christine Svendsen var oversidder i 1. runde, og i 2. runde vandt hun 6-1, 7-6(3) over Olivia Lindestaf (SWE), hvorefter hun i 1/8-finalen tabte 4-6, 1-6 til (Q) Agnese Zapelli (ITA).

I kvartfinalen var der stadig 3 Danske spillere tilbage, heriblandt 6. seedede Cirkeline Lundberg, der i 2. runde vandt 6-1, 6-4 over Kylie Merlevede (LUX) og i 1/8-finalen 6-2, 6-3 over 10. seedede Alice Bresson (FRA).
I kvartfinalen tabte hun 4-6, 2-6 til 1. seedede Theresa Haas (GER), der i den ene semifinale møder 9. seedede Ema Bubalo (CRO).

De 2 øvrige Danske spillere mødte hinanden i kvartfinalen, hvor 5. seedede Divine Dasam Nweke vandt 7-5, 6-0 over Olivia Thiemke.
Divine havde I 1/8-finalen vundet 6-2, 6-1 over 12. seedede Michelle Weinstock (GER), og runden forinden havde hun besejret en landsmand, da hun vandt 6-4, 7-5 over Zoe Du Pasquier Jensen, der I 1. runde vandt 6-3, 5-7, 6-4 over Berta Passola (ESP).

Divine møder i fredagens semifinale 3. seedede Luca Victoria Vocke (GER).

U14 drenge – Richard Biagiotti i semifinale

Af de 18 Danske deltagere I U14 single hos drengene tabte følgende i 1. runde:
Patrick Bennetsen vs. (LL) Oliver Johansson Bergqvist (SWE) 6-3, 4-6, 2-6
(WC) Emil Viltoft Overgaard vs. Baltazar Wiger Nordas (NOR) 2-6, 4-6
Johan August Mottlau vs. Nicholas Iordanescu (SWE) 2-6, 2-6
(Q) Esben Josephsen vs. Axel Eriksson (SWE) 2-6, 4-6
Mikkel Ballisager vs. Henrik Villanger (NOR) 4-6, 6-7(0)
Rasmus Egehus vs. Teodor Hessle (SWE) 3-6, 5-7

Følgende nåede 2. runde:
Alexander Borup vandt 6-2, 6-3 over (Q) Matteo Grimoldi (ITA) og tabte 3-6, 1-6 til 11. seedede Jan Simonsson (SWE).

Silas Christmas Møller vandt 6-3, 6-2 over (Q) Gabriel Jornert (SWE), hvorefter han tabte 1-6, 2-6 til sin landsmand 7. seedede Caspar Jalili Mikkelsen, der I 1/8-finalen tabte 6-0, 4-6, 6-7(4) til Alexanders banemand Jan Simonsson.

Victor Bech Frandsen vandt 6-1, 6-1 over (Q) Oscar Berander (SWE), og han tabte 7-5, 4-6, 1-6 til 13. seedede William Alsterback (SWE).

10. seedede Ervin Mesic var oversidder i 1. runde, og I 2. runde tabte han 4-6, 1-6 til Dragos Giurgiteanu (ROU).

David Francati var videre som Lucky Loser, og han vandt i 1. runde over (WC) Elliot Hillsater (SWE), men han trak sig derefter I 1/8-finalen, hvor han skulle møde 3. seedede Valdemar Frederik Pape.

Jonathan Sund Nordahl, der var videre fra kval, vandt I 1. runde 6-1, 6-2 over Hugo Thott (SWE), hvorefter han tabte 2-6, 7-5, 1-6 til 9. seedede Jannik Maute (GER).

Jens Ulrik Nygaard, der havde wildcard, vandt 6-4, 7-6(5) over Kristoffer Dalbak (NOR), der også havde wildcard, og derefter tabte han 3-6, 4-6 til 2. seedede Adam Granath (SWE).

I 1/8-finalen sluttede det for Elliot Heine, der var videre fra kval, da han tabte 6-7(5), 4-6 til 6. seedede Pablo Trochu (FRA). Forinden havde han I 1. runde vundet 6-4, 7-6(4) over (WC) Moritz Schroeter (GER) og 6-3, 6-2 over 12. seedede Oskar Jansson (SWE).

5. seedede Asger Emil Ildor tabte 1/8-finalen 6-3, 3-6, 2-6 til 9. seedede Jannik Maute (GER) efter at han I 2. runde vandt 6-3, 6-2 over Teodoer Hessle (SWE).

3 Danske spillere var videre til kvartfinalerne, hvor det sluttede for 3. seedede Valdemar Frederik Pape, der tabte 1-6, 3-6 til 6. seedede Pablo Trochu (FRA) efter at han i 1/8-finalen havde vundet 7-6(13), 6-4 overe Henrik Villanger (NOR).

15. seedede Julius Kostopoulos tabte i kvartfinalen 4-6, 3-6 til 9. seedede Jannik Maute (GER), der i semifinalen møder 6. seedede Pablo Trochu (FRA).
Julius havde i 2. runde vundet 4-6, 6-1, 6-4 over Tamas Foldi (HUN), og i 1/8-finalen måtte 2. seedede Adam Granath (SWE) trække sig ved stillingen 6-3, 3-4.

Som den eneste af de Danske deltagere slap 4. seedede Richard Biagiotti videre til semifinalen, da han vandt 4-6, 6-0, 6-4 overe 8. seedede Sean Marcel Saal (GER).
Richard vandt i 2. runde 6-1, 6-3 over (Q) Din Radetinac (SWE), og i 1/8-finalen gik han videre på walkover, da 13. seedede William Alsterback (SWE) trak sig.

Richard møder i fredagens semfinale 1. seedede Luka Mikrut (CRO).

U16 piger – Ida Hasselbalch finalist

Deltager-tallet hos U16 pigerne var væsentligt lavere end i U14, og derfor var der ikke behov for at gennemføre kvalifikation, og hovedturneringen gennemføres i et 32-skema.

Nikoline Gullacksen er seedet 1, og hun indledte – efter at være oversidder i 1. runde – med sejr 6-0, 6-2 over Renee Van Bommel (NED), og i kvartfinalen 6-3, 6-2 over 6. seedede Sara Dradi (ITA), der forinden havde vundet 6-2, 6-3 over Olivia Parsholt Beck.
Nikoline tabte derefter 4-6, 3-6 I semifinalen til 7. seedede Carmen Van Poelgeeest (NED).

Hollænderen havde i kvartfinalen vundet 6-3, 7-5 over Katerina Norup Hansen, der i et rent Dansk opgør vandt 3-6 6-2, 7-6(7) over 4. seedede Camille Ramm Larsen. Katerina vandt i 1. runde 6-2, 6-2 over Eleonora Guglielmetti (ITA).
Den samme Hollænder havde i 2. runde vundet 6-4, 6-2 overe Martha Elisa Stemann, der havde wildcard og i 1. runde havde vundet 7-5, 6-4 over Lieselotte Hartloehner (GER).

I samme halvdel af lodtrækningen tabte Sofia Seron Pawlik 1. runde 0-6, 5-7 til Philippa Preugschat (GER).

Van Poelgeests modstander i fredagens finale bliver 2. seedede Ida Hasselbalch, der ses på billedet herover, da hun i semifinalen vandt 6-4, 6-3 over 5. seedede Min Chae Kim (NED), der runden inden havde vundet 0-6, 6-2, 6-4 overe 3. seedede Nina Vicic.
Nina var oversidder i 1. runde og 1/8-finalen blev vundet på walkover mod Amanda Rommetveit Rohde, der havde vundet 6-1, 6-0 I 1. runde mod Francesca Pedrani (ITA).

Ida vandt også kvartfinalen med cifrene 6-4, 6-3 over 8. seedede Anna Aagaard Nielsen, der I 1/8-finalen vandt 6-4, 6-4 over Zanna Ginzburg (GER), der havde vundet 1. runde 6-3, 6-0 overe Ajla Kalesic.
I 2. runde vandt Ida 6-1, 7-5 over Louice Flintsø, der havde vundet 1. runde 6-2, 6-4 over Daimy Paula (NED).

U16 drenge – Rent Dansk finaleopgør

Fredagens U16 single finale hos drengene bliver et rent Dansk anliggende mellem 5. seedede Gustav Theilgaard og Carl Emil Overbeck, der er useedet.
Carl Emil indledte med at vinde 1. runde 6-2, 7-5 over (Q) Christian Kuene (SUI), og derefter vandt han 6-7(3), 6-0, 7-5 over 3. seedede Felipe Mikkelsen, der vandt 1. runde 3-6, 6-0, 6-1 overe Kristoffer Mathisen Strom (NOR).

I kvartfinalen vandt Carl Emil 6-1, 6-0 overe Fons Van Sambeek (NED), der vandt 2. runde 6-1, 6-0 overe Lukas Goldstein Wendelboe, som vandt 1. runde 6-4, 6-1 overe (Q) Can Ayral (LUX).
Sambeek havde forinden vundet 1. runde 6-3, 6-1 over 8. seedede Marcus Gram Petersen.

I samme (nedeste) halvdel vandt 6. seedede Noah Svenningsen Holmvang 6-1, 6-0 over Emilis Jukna (LTU), hvorefter han i 1/8-finalen tabte 3-6, 1-6 til Bart Nouws (NED), der i 1. runde vandt 6-3, 6-2 overe Theodor Boisen, der var videre fra kval.

Elias Harden, der også var videre fra kval, tabte 1. runde 1-6, 0-6 til Mateo Bivol (FRA).
Kevin Chen pressede 2. seedede Laurent Schroeder til det yderste, da han i 1. runde tabte 6-2, 5-7, 5-7.

Gustav Theilgaards vej til finalen var i 1. runde 6-1, 6-0 over Nils Gjerdaker (NOR) og derefter 7-5, 6-4 over Tobias Bo Kudsk, der overraskende havde vundet 1. runde 6-4, 7-6(7) over 1. seedede Maxime Navrotchi (LUX) og 2. runde 6-3, 6-1 over Kilian Maitre (FRA), der vandt 1. runde overe (Q) William Svendsen.

I kvartfinalen vandt Gustav på walkover over Nicolas Weckerle (LUX), der i 1. runde havde vundet 6-2, 6-1 overe (Q) Jens Schout og derefter 1/8-finalen 6-2, 3-6, 6-4 over 4. seedede Oskar Brostrøm Poulsen.
Oskar havde vundet 1. runde 6-1, 6-1 overe Manuel Gade Kryger.

I samme halvdel tabte Christopher Luthra, der var videre som Lucky Loser, 3-6, 2-6 til (WC) Aron Ouwejan (NED).
Sebastian Herche, der var videre fra kval, tabte 1. runde 0-6, 1-6 til 7. seedede Adrian Luddeckens (SWE).

Efter de første runder havde EuroElite dette opslag på Facebook


Dansk deltagelse i alle double-finaler

I U16 er double-finalen hos pigerne afviklet, og det blev Hollandsk sejr, da Renee Van Bommel og Carmen Van Poelgeest vandt 6-1, 6-3 over 2. seedede Louise Flintsø og Nikoline Gullacksen.

Hollænderne havde i 1. runde vundet 0-6, 6-4, [11-9] over det 1. seedede Danske par Ida Hasselbalch/Camille ram Larsen, og derved hindrede de en rent Dansk finale.

Til gengæld kunne ingen hindre, at double-finalen hos U16 drengene bliver et (næsten) rent Dansk opgør, når 3. seedede Marcus Gram Petersen og Gustav Theilgaard møder Felipe Mikkelsen og Eric Vanshelboim.
Eric er ganske vist Ukrainer, men han er opvokset i Danmark og har altid spillet tennis I KB.

I U14 er finalen i double hos pigerne et opgør mellem 2. seedede Cirkeline Lundberg/Divine Dasam Nweke og 1. seedede Theresa Haas/Luca Victoria Vocke (GER).

Drengens U14 double-finale er afviklet, og det blev et rent Dansk opgør, hvor det useedede par Mikkel Ballisager/Richard Biagiotti vandt 6-4, 6-3 over David Francati/Jens Ulrik Nygaard, der ligeledes var useedet.

David og Jens Ulrik havde vundet 7-6(5), 6-2 over 1. seedede Luka Mikrut (CRO)/Pablo Trochu (FRA).
Mikkel og Richard havde sendt 2. seedede Jannik Maute/Sean Marcel Saal (GER) ud med cifrene 7-5, 4-6, [10-6].

 

Forrige artikelDagens kampe fredag 16. juni: Mladenovic på TV2 Play – Berdych og Safarova på Eurosport
Næste artikelDagens kampe lørdag 17. juni: Semifinaler i Stuttgart, s-Hertogenbosch og Nottingham
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.