TeleBilling har indgået en sponsoraftale, som skal forsøge at sætte skub i Frederikke Svarres karriere, hvor det ambitiøse mål er top 100 i WTA

Det er næppe nogen hemmelighed for ret mange, at det kan være en bekostelig affære for ambitiøse tennisspillere at nå til tops i en idrætsgren, hvor de store penge først venter, hvis det lykkes at kæmpe sig igennem nåleøjet til den absolutte verdenselite.

Hverken klubber eller Dansk Tennis Forbund har økonomi til at udrede de omkostninger, der er forbundet med at rejse rundt og deltage i internationale turneringer rundt om i Verden, og der er ingen genveje til succes, da der er en vanvittig hård konkurrence i en verdens-omspændende idræt som tennissporten, hvor det vrimler med talenter.

Mange tennisforældre kan bekræfte, at det kan være en dyr fornøjelse at støtte talentfulde børn, som brænder for sporten og er villige til at ofre oceaner af tid på træningsbanen og rejse Verden tynd i forsøget på at indfri deres personlige ambitioner.

Derfor er det af afgørende betydning, at der også findes sponsorer, som tror på en spillers chancer for at skabe en international karriere, og er villige til at yde økonomisk støtte.

Frederikke Svarre ambition om Top 100

Et frisk eksempel på dette er firmaet TeleBilling, som 25. marts 2015 indgik en sponsoraftale med 18-årige vinder af U18 ved UM inde, Frederikke Svarre, hvis karriere de gerne vil medvirke til at give et skub i den rigtige retning
I forbindelse med aftalens indgåelse udtalte TeleBillings CEO, Jesper Schack

[quote_box_center]”We are happy to support a young talented player and at the same time profile TeleBilling all over Europe. Frederikke is a very target-oriented, dedicated and ambitious player with a great potential and we believe that she owns the will and talent to reach her goal about entering the Top 100 in the prestigious WTA Tour”[/quote_box_center]

Frederikke er begejstret for denne støtte, som også er med til at give hende større selvtillid

[quote_box_center]”A company like TeleBilling putting their faith in me is fantastic. Besides the financial support, it gives me confidence that the company believes in me and supports me”[/quote_box_center]

Udover den daglige træning i KB træner Frederikke desuden flere gange om ugen i Helsingborg, hvor hun træner med nogle af de bedste svenske spillere, som alle er ældre og enkelte har spillet FED Cup for Sverige.

Frederikke er uden tvivl helt klar over, hvad der kræves for at nå til tops i en idrætsgren, da hun i sin nærmeste familie kender et oplagt eksempel herpå, nemlig hendes mor Pernille Svarre, som i 2000 var Verdensmester i moderne 5-kamp, samt opnåede et hav af danske og nordiske mesterskaber.

Frederikke Svarre

Frederikke informerer om sin præstationer på TeleBillings Facebook

Hvis man har fulgt med i Tennisavisens dækning af danske spilleres deltagelse i turneringer under ITF, har man formentlig fået bekræftet førnævnte kendsgerning, at det for de bedste danske spillere er umådeligt svært at nå til tops i turneringer på alle niveauer, også i $10.000 som er det første svære trin på stigen mod toppen.

Frederikke har også måttet sande dette, da det i årets første $10.000 turneringer ikke lykkedes at slippe igennem kvalifikationen.
I de 2 efterfølgende turneringer i Santa Margherita di Pula i Italien lykkedes det begge gange at kvalificere sig til hovedturneringen, hvor hun dog ikke kom videre fra 1. runde.

Frederikke beretter undervejs om sine præstationer på TeleBillings Facebook, hvor den seneste opdatering er efter 1. runde kampen tirsdag, hvor hun gav udtryk for, at hun spillede en god kamp, men desværre tabte hun 2-6, 4-6 til Beatrice Lombardo (ITA), som er no. 1040 på WTA ranglisten, hvor Frederikke fortsat har sit første point til gode.
Med denne satsning er det kun et spørgsmål om tid, inden Frederikke også tager det næste skridt.

I played a really good match today! Unfortunately I lost 6-2 6-4.. Tomorrow I’ll go home and get ready for my next tournament?

Posted by Frederikke Svarre on 12. maj 2015

Tennisavisen ønsker Frederikke tillykke med sponsoraftalen – og held og lykke i jagten efter at nå de ambitiøse mål.

Forrige artikelElitedivisionen herrer optakt 1
Næste artikelElitedivisionen damer optakt 1
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.