Denne weekend skal de danske holdmestre indendørs kåres, og de forsvarende mestre fra KB står med gode chancer for at gentage sidste års bedrift. KB bør ikke få besvær med HIK i den ene semifinale, mens det er mere åbent om det bliver Gentofte eller HRT som spille finale om søndagen.

Lørdagens semifinaler spilles kl 09.00 på KBs anlæg på Peter Bangs Vej 147

KB – HIK

KB er klar favorit i dette opgør, og der er rigtig meget der skal flaske sig for HIK, for at det skal blive spændende. I alle fire singleopgør tegner det til KB sejre, så Hellerup-holdet skal overraske, såfremt doublerne skal i spil. Vi tipper 4-0 til KB

Holdopstillinger:
Rebecca Munk Mortensen – Berta Passola
Vilma Krebs Hyllested – Martha-Elisa Stemann
Karoline Laursen – Frederikke Pape
Cecilie Fridthjof – Caroline Dandanell Lindal


Gentofte – HRT

Den anden semifinale er en åben affære. Gentofte stiller i velkendt opstilling med rutinerede kræfter på de øverste singler. HRT har vanen tro indkaldt stærke udenlandske kræfter, men er til gengæld uden Johanne Svendsen. 2-2 efter singlerne er ikke utænkeligt, men i doublespillet må Gentofte have overhånden; HRT har dog søgt wild card til Johanne Svendsen, og spørgsmålet er om hun kommer i spil til doublerne, i så fald forbedrer det HRTs chancer betydeligt. Vi tipper 4-2 til Gentofte.

Holdopstillinger:
Emilie Francati – Anna Klassen
Maria Jespersen – Mille Mørk
Helena Francati – Philippa Preugschat
Victoria I. Andersen – Sarah Suljadzic

Forrige artikelITF Junior Letland: Sara Børkop i top 400 efter Grade 4 single titel
Næste artikelSlutspil herrer: To spændende semifinaler
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.