Den Internationale Sportsdomstol (CAS) vil d. 16. og 17. april behandle Jannik Sinners dopingsag. Behandlingen sker bag lukkede døre, da både anklager og anklagede har bedt om at det ikke blev en offentlig høring.
Tennissportens Integritetsagentur (Itia) kom sidste år frem til, at Sinner ikke var skyld i, at han havde fået det forbudte steroid clostebol ind i kroppen. To dopingprøver i marts 2024 havde slået positivt ud, men koncentrationen var lav.
Sinners forklaring var, at hans fysioterapeut på et italiensk apotek havde købt et produkt, der indeholder clostebol, til at behandle et sår på fingeren.
Wada mener, at den 23-årige verdensetter skal udelukkes fra sporten i et til to år, men er ikke af den holdning, at italieneren skal have fjernet flere af sine resultater.
Det vides ikke hvornår en eventuel dom fældes, men det er muligt at det kan ske inden French Open, som begynder d. 25. maj

Forrige artikelFlot indsats af danskerne ved Australian Open
Næste artikelRang & Entrylister 2025: Oversigt med top 20 og udvalgte spilleres rangering og spilleplan
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.