I morgen afgøres pladserne i slutspillet.

Damernes sidste DH-runde spilles i morgen, og mens den ene pulje synes afgjort, så er der stor spænding i den anden, hvor alle hold kan nå kampene om medaljer.

Pulje 1:

KB tager hjemme mod Fruens Bøge, og holdet fra Frederiksberg er klar favorit i dette opgør. KB har 6 point og Fruens Bøge har 2. Kampen starter kl 10.00

I Gentofte møder hjemmeholdet Lyngby, og Gentofte-pigerne er storfavoritter til at vinde, og dermed også tage førstepladsen i puljen og sikre sig retten til at vælge modstander i semifinalen. Gentofte har 12 point, Lyngby har 4. Kampen starter kl. 13.00

Pulje 2:

HIK spiller hjemme mod HRT i et spændende opgør, hvor HIKs unge mandskab vil stå overfor HRT-hold som både har rutinerede spillere og talentfuld ungdom. HIK har 7 point og HRT har 5. Kampen spilles kl. 09.00

Den anden kamp i puljen spilles i Birkerød, hvor hjemmeholdet møder Hvidovre. Såfremt Karen Barritza spiller for Birkerød, så er holdet favorit til sejren, men det bliver uden tvivl tæt. Hvidovre har 7 point og Birkerød har 5. Kampen spilles kl. 12.30

I nedrykningspuljen spilles følgende kampe:

Esbjerg – Århus 1900 kl ??
Skovbakken – Holte kl. 11.30

Forrige artikelTE U14 Renningen: Holger afværger matchbolde og er i semifinale
Næste artikelITF Helsinki: Torpegaard i semfinale i både single og double
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.