Den sidste runde ændrede ikke noget blandt de fire øverste, men i bunden kunne Rødovre glæde sig over, at de med en suveræn sejr over Fruens Bøge, også skal spille i Elitedivisionen næste sæson. Fruens Bøge og ATK må ned i 1. division. Gentofte sluttede øverst i tabellen og har valgt at spille semifinale mod HRT, mens KB og B93 spiller den anden semifinale på lørdag på KBs anlæg på Peter Bangs Vej.

Slutstillingen i Elitedivisionens grundspil:

Klub_______Point______Kampe____Sæt______Partier
Gentofte______39__________33-9______69-24_____443-293
KB__________38_________33-9_______68-20_____464-227
B 93_________35_________29-13______63-30_____430-290
HRT_________26_________22-20______48-41_____249-343
HVT_________20_________17-26______39-55_____361-413
Rødovre______17_________16-27______33-57_____298-392
ATK_________12_________11-31______24-66_____276-457
Fruens Bøge___9__________8-34_______19-70_____239-445

Sådan forløb sidste runde

KB – Hareskov-Værløse 6-0

Ikke megen spænding over opgøret, bortset fra at KB med en storsejr kunne håbe på at slutte nr. 1 i grundspillet, men til trods for at KB gjorde sit, så rakte det ikke til at passere Gentofte i tabellen. HVT havde allerede sikret sig Elitedivision status næste sæson, og selvom holdet fightede godt, så kunne der ikke pilles ved KBs klare sejr.

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Olivia Thiemke 60 63
2. DS: Valentina Ivanov – Anna Brandt Schultz 76 63
3. DS: Marie Benmouyal – Emma Brandt Schultz 75 63
4. DS: Sophia Tølbøl Bergqvist – Vera Elander Rasmussen 62 62
1. DD: Mortensen/Ivanov – Thiemke/Rasmussen 61 61
2. DD: Karen Barritza/Sophia Valsted – Schultz/Schultz 62 rtd.

HRT – Gentofte 1-5

Gentofte udnyttede at HRT ikke var i stærkeste opstilling, og sikrede sig førstepladsen i grundspillet og dermed retten til at vælge semifinalemodstander i slutspillet, og her har Gentofte valgt at spille mod HRT. Hjemmeholdet skal uden tvivl møde op i stærkere opstilling til den semifinale, ellers bliver det igen en meget klar sejr til Gentofte.

Resultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Linea Bajraliu 26 26
2. DS: Ida Hasselbalch – Tilda Hessleryd 06 16
3. DS: Maddicken Dunne – Agnes Bang-Kjærsgaard 36 26
4. DS: Philippa Jakobsen – Josefine Malling 62 36 6/10
1. DD: Jamshidi/Hasselbalch – Bajraliu/Hessleryd 26 06
2. DD: Dunne/Jakobsen – Malling/Frederikke Pape 64 26 10/7

ATK – B.93 0-6

Hjemmeholdet havde brug for point såfremt nedrykningen skulle undgås, men ATK var ikke i nærheden af point mod B 93. Udeholdet som allerede var sikret slutspilsdeltagelse, gav intet væk og dominerede samtlige kampe. B 93 er klar til at spille om medaljer den kommende weekend, mens ATK må en tur ned i 1. division.

Resultater:
1. DS: Rebecka Jerlardtz – Bojana Marinkovic 06 36
2. DS: Katerina Norup Hansen – Sarafina Hansen 26 16
3. DS: Esther Månsson – Victoria Andersen 36 36
4. DS: Louisa Harck – Ella Møller Wilstrup 06 06
1. DD: Jerlardtz/Månsson – Marinkovic/Wilstrup 16 16
2. DD: Hansen/Harck – Hansen/Andersen 36 26

Rødovre – Fruens Bøge 6-0

Da ATK ikke fik point i kampen mod B 93, så var denne kamp altafgørende for hvilket af de to hold som ville overleve i Elitedivisionen. Det blev dog aldrig det spændende nedrykningsopgør, for dertil var hjemmeholdet alt for dominerende. Bortset fra en tæt andensingle, så vandt Rødovre resten af kampene meget klart, og sikrede sig dermed spil i Elitedivisionen næste sæson; Fruens Bøge må ned i 1. division.

Resultater:
1. DS: Inka Wawrzkiewicz – Anastasia Yakimova 63 61
2. DS: Sofie Vindberg Nielsen – Tine Winkler 46 62 10/3
3. DS: Leslie Soto – Filippa Fagerberg 62 62
4. DS: Ivona Cudina – Hedvig Placatka 63 60
1. DD: Wawrzkiewicz/Nielsen – Yakimova/Winkler 62 64
2. DD: Soto/Cudina – Fagerberg/Placatka 63 62

Forrige artikelUge 10: Forventninger til Clara Tauson i Indian Wells efter bestået mental test i Dubai.
Næste artikelSemifinaler: KB – HRT og Gentofte – KFUM
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.