Næste weekend afgør Gentofte, KB, B 93 og HRT holdmesterskabet, når der spilles slutspil på KB. Alle fire hold kan bruge morgendagens kampe til at pudse formen af. den manglende spænding i toppen af rækken er der så til gengæld rigeligt af i den anden ende af tabellen. For her kæmper ATK, Rødovre og Fruens Bøge om at undgå de to nedrykningspladser; ATK har en svær kamp mod B 93 og skal nærmest skabe mirakler for at hente de nødvendige point. I Rødovre mødes hjemmeholdet og Fruens Bøge i en direkte nedrykningskamp.
Stillingen i Elitedivisionen før sidste runde:
Klub_______Point______Kampe____Sæt______Partier
Gentofte______33__________28-8______58-21_____376-263
KB__________31_________27-9_______56-20_____390-199
B 93_________28_________23-13______51-30_____358-271
HRT_________25_________21-15______45-30_____319-276
HVT_________20_________17-20______39-43_____333-339
ATK_________12_________11-25______24-54_____257-385
Rødovre______10_________10-27______21-56_____227-362
Fruens Bøge___9__________8-28_______18-58_____209-374
Elitedivisionen Damer Runde 7
KB – Hareskov-Værløse
Spilles lørdag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
Det er en kamp som kan spilles helt uden nerver, da hjemmeholdet fra KB har sikret sig deltagelse i slutspillet og gæsterne fra HVT er fri af nedrykningsdramaet. HVT har været en positiv overraskelse denne sæson og har leveret overraskende resultater. Det bliver det næppe til mod de forsvarende mestre som nok kommer i noget der ligner slutspils-opstilling. Vi tipper 6-0 til KB
Holdopstillinger:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen* – Olivia Thiemke
2. DS: Valentina Ivanov – Anna Brandt Schultz
3. DS: Marie Benmouyal – Emma Brandt Schultz
4. DS: Sophia Tølbøl Bergqvist – Vera Elander Rasmussen
*Fredag spiller Rebecca Munk Mortensen kvartfinale i en W15 i Leimen i Tyskland. Hvis hun vinder, vil Sophi Valsted i stedet træde ind i holdopstillingen for KB.
HRT – Gentofte
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm
Begge hold har reelt sikret sig deltagelse i slutspillet, men Gentofte kan slutte som nr. 1 i tabellen, hvilket vil give holdet valg af semifinalemodstander næste weekend. Hjemmeholdet stiller ikke i stærkeste opstilling, mens Gentofte har to udenlandske spillere på de to første singler, og alene af den grund er klare favoritter. Vi tipper 6-0 til Gentofte
Holdopstillinger:
1. DS: Elena Jamshidi – Linea Bajraliu
2. DS: Ida Hasselbalch – Tilda Hessleryd
3. DS: Maddicken Dunne – Agnes Bang-Kjærsgaard
4. DS: Philippa Jakobsen – Josefine Malling
ATK – B.93
Spilles lørdag kl. 12.30 på Borups Allé 273 i København
Hjemmeholdet skal hente minimum to point for at have en chance for at overleve i Elitedivisionen, og så skal ATK håbe på at der ikke er en klar vinder i opgøret mellem Rødovre og Fruens Bøge. Men med den opstilling B 93 møder frem i, så synes det ikke sandsynligt at ATK henter point i opgøret. Vi tipper 6-0 til B 93
Holdopstillinger:
1. DS: Rebecka Jerlardtz – Bojana Marinkovic
2. DS: Katerina Norup Hansen – Sarafina Hansen
3. DS: Esther Månsson – Victoria Andersen
4. DS: Louisa Harck – Ella Møller Wilstrup
Rødovre – Fruens Bøge
Spilles lørdag kl. 12.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre
Denne kamp afgør med stor sandsynlighed hvilket af de to hold som rykker ud af Elitedivisionen, men da Fruens Bøge mangler flere af sine stamspillere, så tyder meget på at Rødovre klarer frisag. Det kan blive en festdag i Rødovre Tennisklub, såfremt dameholdet sikrer sig en ny sæson i landets bedste række og klubbens herrehold sikrer sig førstepladsen i 1. division vest og dermed skal spille playoff om en plads i Elitedivisionen næste år. Vi tipper 4-2 til Rødovre
Holdopstillinger:
1. DS: Inka Wawrzkiewicz – Anastasia Yakimova
2. DS: Sofie Vindberg Nielsen – Tine Winkler
3. DS: Leslie Soto – Filippa Fagerberg
4. DS: Ivona Cudina – Hedvig Placatka














































