Der er koldt på toppen siger mand. Men det er i bunden af det internationale tennismiljø der er småt med økonomiske midler. Det har herrespillernes organisation, ATP, med en strategisk reform forsøgt at ændre på. De første resultater er gode.
-Du skal ind i top-100 for at kunne leve af sporten – gerne lidt længere op, hvis du vil leve godt.
Den analyse har jeg ofte hørt fra spillere og folk med indgående kendskab til livet som professionel tennisspiller. Der er langt flere spillere, der lever som professionelle, men så er indtægtskilderne andre end de rene præmiepenge. Holdkampe for klubber, personlige sponsorater, hjælp fra familien eller noget helt fjerde. Faktum er, at det i en lang årrække har været et fåtal af de professionelle spillere internationalt, der har haft en bæredygtig økonomi. De bedste tjener rigtig godt, en mellemgruppe tjener fornuftigt mens det for langt størstedelen er en stor underskudsforretning at spille tennis.
Er det et problem?
Svaret afhænger naturligvis af, hvordan man anskuer tingene. Udfordringen ved at relativt få kan leve af sporten har den effekt, at mange må opgive drømmen om et liv som professionel tennisspiller. Måske var det netop nogle af dem, der via en mere balanceret fordeling af midlerne ville kunne holde drømmen i live lidt længere og hvem ved, måske blive fremtidens store stjerne internationalt.
Hos de mandlige spilleres organisation, ATP, har man i en årrække arbejdet målrettet med at kanalisere flere præmiepenge ind i Challenger-turneringerne. Det er niveauet, hvor spillere fra omkring nummer 100 til cirka nummer 300 i verden typisk deltager. Det er niveauet lige inden det store gennembrud til top-100, men også et niveau der tidligere, selvom det var tæt på ATP, har været ekstremt svært at leve af. Det har man fra ATP haft en ambition om at ændre på.
En netop offentliggjort statistik fra ATP viser, at præmiepengene i første kvartal af 2025 ($6.3 millioner) var 200 procent mere end samme kvartal i 2022 ($2.1 millioner). Det er et direkte resultat af det strategiske arbejde ATP har iværksat for at skabe en mere bæredygtig økonomi for flere professionelle tennisspillere.
Særlig gruppe har gavn
Elmer Møller og August Holmgren er to af de spillere, der har ATP-Challengers som deres daglige arbejdsplads. Med rangeringer mellem nummer 100 og 200 er det her, de på ugentlig basis forsøger at spille sig videre op i systemet. Med gode og stabile resultater er det muligt at spille sig ind i verdens top-100 udelukkende via deltagelse i ATP-Challengers. Elmer Møller er tæt på at fuldføre den mission.
Danskeren har i årets første seks måneder indtjent cirka 1,3 mill. kroner i præmiepenge. En udmærket løn for seks måneders tennis skulle man mene. Det er bare vigtigt at huske på, at Elmer Møller i den periode har været det meste af verden rundt for at indtjene de penge. Flybilletter, trænerbistand og det meste andet er for egen regning. Derfor er Elmer Møllers regnskab nok i bedste fald nogenlunde i balance, når man trækker udgifter fra indtægter.
Nu er penge ikke det der driver værket for tennisspillere, men for at holde drømmen i live er de et nødvendigt onde. Derfor er det også positivt at se, hvordan spillerne fra rangering 101-175 i verden i første kvartal 2025 tjener tre gange mere end for tre år siden. Det er med til, at de kan fokusere på tennis og ikke skal finde alternative indtægtskilder for at holde drømmen om en plads i verdens top-100 i live.
Elmer Møller var en af 37 spillere, der i første kvartal af 2025 tjente mere end $30.000 i præmiepenge. I 2024 var det tal 12 og i 2022 blot 2. En understregning af den succes ATP´s plan ”OneVision” for at øge antallet af spillere, der kan leve af tennis, er en succes.
Det forjættede land er stadig en anden verden
Nu har ATP og sportens øvrige organisationer altid været gode til at fortælle de positive historier om sig selv. Særligt fokus er der på dette, da både ATP, WTA og ITF, til trods for samarbejde på tværs, stadig er konkurrenter i forhold til f.eks. kommercielle partnerskaber.
En af hurdlerne for ATP er, at man ikke kan kontrollere den udvikling der f.eks. er i de store Grand Slamturneringer, da disse administreres af ITF og i høj grad bestemmer selv. Her vokser præmiepengene markant fra år til år og har gjort det længe. Det er med til at skabe et system, hvor der fortsat er en voldsom skævvridning i forhold til de muligheder der er for spillere rangeret i verdens top-100 og resten af systemet.
Lad os igen vende tilbage til Elmer Møller, der i skrivende stund er placeret som nummer 114 i verden. Grundet afbud fra Casper Ruud, så kom Elmer med i hovedturneringen til Wimbledon. Det vil sikre ham en præmiecheck på mere end 500.000 kroner alene for at tabe i første runde. Samme beløb som det han indtjente i årets første tre måneder via rejser rundt i hele verden. Sæt sådan fire førsterundekampe ind på kontoen om året og du har to millioner kroner for fire kampes arbejde. Så begynder det at blive sjovt.
Så jo, bæredygtigheden i tennissporten er på vej, men der er stadig plads til flere forbedringer.
