Pickleball er en sport der kombinerer elementer fra tennis, badminton og bordtennis. Der spilles på en bane som måler 18,5 meter i længden og 9,3 meter i bredden, men selve spillefeltet er det samme som en badmintonbane, og midt på banen adskilles de to banehalvdele af et net.
Der spilles med bat, som er lavet af grafit, kulfiber, glasfiber og træ, eller hybrider af de forskellige materialer, samt en bold, som er lavet af solid og holdbar plastik, som er lidt mindre og lettere end en tennisbold.
Pickleball blev opfundet i 1965 i USA af tre mænd fra Bainbridge Island, Washington, der ønskede at skabe en sjov aktivitet for deres familier. Med udstyr hentet fra badminton og tennis og spillet på en mindre bane blev pickleball hurtigt populært i lokalsamfundet.
I de første årtier (70erne og 80erne) voksede sporten langsomt, hovedsageligt gennem entusiaster, der introducerede spillet til nye spillere og byggede lokale baner. Det blev særligt populært blandt pensionister i Florida og Arizona på grund af det lavere fysiske krav sammenlignet med tennis.
Men i løbet af 2010’erne begyndte pickleball at tage fart nationalt. Flere faktorer bidrog til denne vækst:
- Sportens enkelhed som gør den let at lære for begyndere.
- Den mindre bane og de lavere bevægelseskrav gør den velegnet til ældre spillere.
- Fællesskabet omkring sporten appellerer til både sociale og konkurrencemindede spillere.
Hurtigt voksende sport
Antallet af registrerede spillere voksede dramatisk, og i 2024 var der mere end 8 millioner spillere i USA. Det er nu en af de hurtigst voksende sportsgrene i landet og tiltrækker spillere på tværs af alle aldre og færdighedsniveauer.
Corona-pandemien i 2020 accelererede sportens popularitet yderligere, da pickleball kan spilles udendørs og med fysisk afstand. Mange søgte nye aktiviteter under nedlukningerne, og pickleball var en oplagt løsning.
Sporten er nu vokset fra at være en fritidsaktivitet til en professionel sport med ligaer, sponsorer og tv-dækning. Professional Pickleball Association (PPA) og andre organisationer arrangerer turneringer med store præmier, hvilket har tiltrukket unge og talentfulde atleter.
I takt med sportens stigende popularitet er der blevet bygget tusindvis af dedikerede pickleballbaner over hele landet. Mange tennisklubber har også omdannet eksisterende baner til pickleball for at imødekomme efterspørgslen.
Pickleball er nu en mainstream sport i USA, med millioner af spillere på landsplan. Det er populært blandt alle aldersgrupper, fra børn til seniorer, og anerkendes som en aktivitet, der fremmer fysisk og social sundhed.
Pickleballs vækst i USA viser ingen tegn på at aftage, og det er sandsynligt, at sporten vil fortsætte med at udvikle sig både nationalt og internationalt.
Pickleball i Danmark
Pickleball er en ny sport i Danmark, og sporten er stadig under opbygning, men flere og flere stifter bekendtskab med den nye sport, som allerede nu har fået mange nye udøvere. Sportens organisering ligger under Dansk Tennis Forbund, som arrangerer pickleball-turneringer herhjemme.
Nu lancerer Dansk tennis Forbund i samarbejde med DGI en landsdækkende holdturnering, Pickleball Team Tour, som skal afvikles i foråret 2025.