Den første uge bød både på store tennisoplevelser og koncert med still going strong 78-årige Cliff Richard
Wimbledon er traditionernes turnering, og for undertegnede skribent er besøg på Wimbledon hvert 5. år ligeledes blevet en tradition, som startede i forbindelse med 40 års bryllupsdag i 2009, hvor vi var på Wimbledon en enkelt dag efter ca. 5 timer i kø for at få fingre i en ground ticket.
De kampe som bedst huskes var, da Marit Safin i sin sidste optræden på Wimbledon blev besejret i 4 sæt af Jesse Levine (USA), samt Sabine Lisicki, der vandt over Anna Chakvetadze (RUS), hvorefter hun senere i turneringen også vandt over Svetlana Kuznetsova i 3. runde og i 1/8-finalen over Caroline Wozniacki, der fortsat aldrig er nået længere i Wimbledon.
Lisicki blev derefter besejret i kvartfnalen af Safins lillesøster, Dinara Safina, der dengang var no. 1 på WTA-ranglisten.
For 5 år siden – i 2014 – blev det atter til et besøg på Wimbledon – endda 2 gange – hvilket er udførligt omtalt i denne øjenvidneberetning på min private hjemmeside – http://find-relation.dk/tennisforum/wimbledon2014.htm
De kvikkeste blandt Tennisavisens læsere har formentlig regnet ud, at vi i 2019 har været gift i 50 år, og Guldbryllups-rejsen går – naturligvis – igen til London, og i modsætning til de tidligere år er det denne gang lykkedes at få fingre i billetter til Centre Court om onsdagen i den første uge.
Holger Rune i Roehamton og Cliff Richard i Greenwich
Oprindelig var tanken, at vi også ville til Wimbledon mandag og/eller tirsdag ville tage endnu en 5-timers tur i køen for at få ground ticket, da der altid er mulighed for at se mange attraktive kampe, selvom en ground ticket ikke giver adgang til showcourts.
Imidlertid var en af gaverne til guldbrylluppet 2 billetter til koncert med selveste Sir Cliff Richard, som mandag aften optrådte på Old Royal Naval College i Greenwich, hvilket i øvrigt var sammenfaldende med Caroline Wozniackis første kamp på Wimbledon, hvor hun i 1. runde vandt over Sara Sorribes Tormo (ESP), der trak sig fra kampen, efter at Caroline havde vendt 0-4 til 5-4 i 1. sæt.
I stedet for en tur til Wimbledon valgte vi om mandagen at tage til Roehampton, hvor der i den første uge afvikles en Grade 1 juniorturnering, hvor den danske French Open vinder Holger Vitus Nødskov Rune er seedet 1.
Vi fandt ud af, at den nemmeste løsning var at køre med Uber, som vi aldrig tidligere har benyttet, selvom det tidligere var tilladt i Danmark, og turen fra Tooting gav samtidig anledning til en hyggelig snak med en chauffør, der oprindelig kommer fra Ghana.
Holger havde allerede om søndagen spillet sin første kamp (R64), hvor han i sin debut på græs vandt 6-1, 6-3 over 17-årige Oscar Weightman (GBR).
Kampen gav den erfaring, at græs-tennis ikke er til lange dueller, og derfor gælder det om at tage de rigtige beslutninger, hvilket tilgodeser spillere med god spilforståelse.
Mandagens 2. runde kamp var placeret på Court 9, som er nabobane til den mest publikums-venlige Court 10 med mange siddepladser.
Vi satte os derfor på en af disse siddepladser, hvorfra der også var godt overblik over Court 9. Billedet herover viser et stort udsnit af de mange baner på anlægget.
En bonus-gevinst ved denne placering var, at vi kunne følge afslutningen af kampen i Girls singles, hvor 16-årige Emma Raducanu (GBR) vandt 6-3, 5-7, 6-0 over den jævnaldrende 16. seedede Selena Janicijevic (FRA).
Danske tennis-kendere husker formentlig, at Raducanu i 2017 var den eneste, der kunne presse Clara Tauson, der efter sejr over britten i 3 sæt i 1. runde, blev suveræn vinder af Grade 4 turneringen i KB.
Desuden kunne vi sideløbende med Holgers kamp følge med i den næste kamp på Court 10, hvor 18-årige Anton Matusevich (GBR) med russiske rødder i en velspillet kamp vandt 6-4, 6-4 over sidste vinder af Junior Masters, Brandon Nakashima (USA).
Holger spillede en solid og disciplineret kamp mod 18-årige Cezar Cretu (ROU), der fulgte godt med i 1. sæt, der blev afgjort i tiebreak, som Holger vandt 7-4.
I 2. sæt strammede Holger grebet yderligere og sikrede en komfortabel sejr 7-6(4), 6-2.
Billedet herunder blev tage lige efter kampen, hvor Holger var godt tilfreds med spillet, og det samme var træner Lars Christensen, som dog havde noteret sig enkelte situationer, som kunne være håndteret bedre i 1. sæt, men i 2. sæt var der intet at sætte fingeren på.
Efter et måltid fra klubhusets buffet fremtryllede en flink vagt ved indgangen til tennisanlægget en taxa, som transporterede os langsomt men sikkert gennem Londons tætpakkede trafik til Old Royal Naval College i Greenwich, hvor vi måtte igennem en flere kilometer lang kø, inden vi var helt fremme ved området, hvor koncerten foregik udendørs.
Især den første del af koncerten med numre fra 1950’erne og 60’erne faldt i vores smag – med Living Doll og Summer Holiday blandt højdepunkterne, men også de “nyere” numre kunne gå an fra den 78-årige entertainer, som fortsat forstår at henrykke sit publikum.
Koncerten sluttede sent, og vi var derfor først tilbage i Tooting efter midnat, og derfor blev alle overvejelser om at stå tidligt op og stå i kø 5 timer for at få ground tickets ved Wimbledon opgivet, og i stedet blev dagen brugt til at slappe af og kigge nærmere på lokalområdet.
To polske piger, der boede på samme aparthotel i Tooting, fortalte at de havde stillet sig i køen ved 0430-tiden, men da de nåede frem til billetsalget var der allerede udsolgt til alle showcourts, og de måtte derfor nøjes med ground tickets, som dog gav mulighed for at følge mange attraktive 1. runde kampe både mandag og tirsdag.
Vi fik dog tid til at følge nogle af kampene på Wimbledon fra TV2/TV2 Sport via webtv, som kunne overføres til TV via Chromecast.
Desuden fulgte vi med på livescore fra Roehampton, hvor Holger spillede sig videre til kvartfinalen efter endnu en sejr 6-3, 6-4 over Dalibor Svrcina (CZE), der i de 2 første runder havde besejret Eliot Spizzirri (USA) og Harold Mayot (FRA).
Onsdag Roehamton og Wimbledon Centre Court
Onsdag havde vi som nævnt billetter til Wimbledons Centre Court, hvor der er kampstart kl. 1300 lokal tid, men da Holgers kvartfinale var placeret som første kamp kl. 1030 på den tilskuervenlige Court 10, valgte vi at lægge vejen forbi Roehampton, hvor Holger i kvartfinalen mødte Anton Matusevich, som havde fulgt sejren over sidste års Junior Masters vinder op med sejr 6-1, 6-4 over Holgers doublemakker, Shintaro Mochizuki (JPN).
Det blev hurtigt klart, at Matusevich ikke kunne hamle op med Holger, der nærmest spillede en fejlfri kamp, hvor han ramte et niveau, som kan give forhåbninger om, at han kan følge French Open triumfen op med endnu en Grand Slam titel ved Wimbledon.
Holger havde massiv dansk opbakning fra både DTFs Formand Henrik Thorsøe Pedersen og Næstformand Thomas Kønigsfeldt, og desuden dukkede både Allan Larsen, Jørn Harder, Claus Almer, Jan U. T. Bitterhoff samt Claus Ketterle op for at støtte Holger, inden de senere vendte kursen hjem til moderlandet.
Efter kampen fortsatte både Thorsøe og Kønigsfeldt videre til Wimbledon, og de var så venlige at tage os med i bilen, hvorved vi kunne nå frem til Wimbledon i tide og få udleveret de forudbestilte billetter til Centre Court, og præcis kl. 1300 var vi klar på plads 160-161 på række T i sektion 306 med de udleverede billetter.
Første kamp på Centre Court var en smule skuffende blottet for reel spænding om udfaldet, idet OL Guldvinderen Monica Puig (PUR) ikke var i stand til at yde kvalificeret modstand mod 3. seedede Karolina Pliskova (CZE), der både servede bedre og havde langt større sikkerhed i duellerne, som ofte endte med fejl fra Puigs ketsjer, hvis ikke Pliskova forinden havde afgjort duellen med en vinder.
Efter 6-0 i 1. sæt var Puig dog lidt bedre med i 2. sæt, og publikum livede op, da hun for første gang i kampen holdt sin serv til 1-1, men allerede i Puig’s næste serveparti blev hun igen brudt til 1-3, og hun holdt desuden serv til både 2-4 og 3-5, uden at hun havde været i nærheden af at true Pliskova i hendes servepartier.
Da Pliskova derefter servede for kampen lignede det en ren ekspeditionssag ved stillingen 30-0, med ud af den blå luft vandt Puig pludselig 4 point på stribe og udnyttede sin eneste breakmulighed i kampen til 4-5, hvorved der alligevel blev bragt spænding ind i kampen.
Spændingen fortsatte i Puig’s næste serveparti, hvor hun havde mulighed for at udligne ved både 40-30 og yderligere 2 fordele, inden Pliskova alligevel fik en breakmulighed, som straks blev udnyttet til tjekkisk sejr 6-0, 6-4 efter præcis 1 times spil.
I den næste kampe på Centre Court mødtes det britiske håb, 24-årige Kyle Edmund den spanske veteran 35-årige Fernando Verdasco, som i 2013 var godt på vej til at sende Andy Murray ud i Wimbledons kvartfinale efter 2-0 i sæt, men Murray kæmpede sig tilbage og vandt 4-6, 3-6, 6-1, 6-4, 7-5 og senere vandt han titlen med finalesejr 6-4, 7-5, 6-4 over Novak Djokovic.
Kampen blev dagens tennismæssigt største oplevelse, hvor alt tydede på at Edmund efter 6-4, 6-4 og 3-0 i 3. sæt ville løbe med sejren, da Verdasco virkede modløs, og selvom han holdt serv til 1-3, fortsatte Edmund sejrskursen ved 40-0 i sit næste serveparti, men på forunderlig vis fik han ikke lukket partiet, og i stedet reducerede Verdasco til 2-3, og han var tilbage i sættet.
Ligesom det gælder for en vis anden, skal man heller ikke række Verdasco en lillefinger, for så tager han hele hånden, og han vandt derefter sættet 7-3 i tiebreak, men han nøjedes ikke med det, da han tog hele armen ved at vinde de næste 2 sæt, og 6 år efter det ærgerlige nederlag til Murray tog Verdasco en grusom hævn mod landsmanden Edmund med sejren 4-6, 4-6, 7-6(3), 6-3, 6-4.
Kampen var så medrivende, at vi helt opgav at forsøge at få byttet vore Centre Court billetter til Court 1, hvor Caroline Wozniacki i mellemtiden havde indledt sit 2. runde opgør mod Veronika Kudermetova (RUS), hvor hun med sejr 7-6(5), 6-3 fik taget hævn efter det bitre 1. rundenederlag ved French Open, hvor Caroline trods 6-0 i 1. sæt tabte 3-6 i både 2. og 3. sæt.
Efter Verdascos sejr og en bid mad og en forfriskning i Cafe Pergola vendte vi tilbage til Centre Court for at følge den sidste kamp, hvor sidste års vinder Novak Djokovic mødte Denis Kudla (USA).
Djokovic havde dog ikke tålmodighed til at vente på os, og derfor var 2. sæt netop indledt, da vi nåede frem til indgangen ved sektion 306, hvor kontrollørerne bad os vente til den første pause i sættet, hvilket krævede stor tålmodighed, da sættets første parti først var afgjort efter 14 bolde på Kudla’s 5 fordel, efter at han havde afværget en enkelt break-mulighed.
Selvom der byttes side ved 1-0, blev vi først lukket ind efter yderligere 2 partier, som dog gik relativt hurtigt, da Djokovic holdt serv rent, hvorefter Kudla blev brudt ved 15-40 i sit næste serveparti.
Vi fik således kun set godt halvdelen af kampen, idet Djokovic vandt både 2. og 3. sæt 6-2 i en kamp uden reel spænding, men under alle omstændighed en stor fornøjelse igen at opleve Djokovic optræde med kunstslag mellem benene og udfolde sit store slagrepertoire på Centre Court, hvor vi for 5 år siden også oplevede 4. sæt af hans kamp mod Radek Stepanek, da Djokovic vandt 6-4, 6-3, 6-7(5), 7-6(5) i en medrivende kamp, som blev omtalt i ovennævnte øjenvidneberetning.
Efter en oplevelsesrig onsdag i både Roehampton og Wimbledon blev torsdagen primært benyttet til afslapning, hvor nabolaget i Tooting blev inspiceret nærmere.
Desuden blev Holgers semifinale i Roehampton fulgt på livescore, hvor det kunne konstateres, at Holger efter en dramatisk afslutning blev besejret 3-6, 7-5, 7-5 af 14. seedede Gauthier Onclin (BEL).
Meldinger fra kampen indikerer, at Holger – efter at have vundet 1. sæt – slækkede på koncentrationen og derved kom bagud 1-5, og selvom han fik kæmpet sig tilbage og udlignede til 5-5, fik belgieren alligevel hevet sættet hjem.
I 3. sæt var Holger foran det meste af tiden, men da han servede for kampen ved 5-4 følte han sig snydt af en fejldom, som betød 0-30, og selvom Holger er blevet bedre til at håndtere modgang, lod han sig påvirke af frustrationerne i en grad, som muligvis blev afgørende for kampens udfald.
Desuden blev nogle af torsdagens kampe ved Wimbledon fulgt på TV, og vi var vidne til en lækkerbisken, da Rafael Nadal vandt 6-3, 3-6, 7-6(5), 7-6(3) over Nick Kyrgios, der levede op til rollen som “bad boy”, men selvom han af samme årsag aldrig bliver en af mine favoritter, bidrog han alligevel til, at kampen var en nydelse at følge, og man må jo give Kyrgios ret i, at Nadal fik lov til at trække tiden ud over det tilladte, inden han sendte sine server af sted.
I kø til Wimbledon og kampe med Løchte
Fredag gik turen igen til Wimbledon, men da det ikke var lykkedes at få fat i billetter på forhånd, stod vi tidligt op og kørte med Uber fra Tooting til Wimbledon, hvor vi var fremme ved 0530-tiden.
Selvom det er billigt at benytte Uber, undrede vi os dog over, at det fremgik af kvitteringen, at vi – trods det tidlige tidspunkt inden myldre-trafikken – måtte betale ekstra for “ren luft”.
På grund af det tidlige tidspunkt fik vi udleveret queue cards no. 2876 og 2877, da vi ankom til køen i den store park, hvor flere havde overnattet i små telte for at sikre sig de attraktive billetter til showcourts, og der var endda startet en ny kø til næste dag.
Sammenlignet med 2014, hvor vi om mandagen havde kø-numre over 7.000 og om onsdagen over 5.000, var vi meget længere fremme i køen denne gang.
Med udsigten til mange timers venten forlod vi en overgang køen, så vi kunne sidde “bekvemt” på en træstub i udkanten af parken, og senere stillede vi os i endnu en kø for at købe en kop kaffe, som vi sad på førnævnte træstub og nød, hvilket var en proces, der varede en times tid, og det bidrog til, at ventetiden ikke føltes alt for lang.
I mellemtiden var køen begyndt at bevæge sig, og derfor indledtes søgen efter vores plads i køen, men et par søde piger fra Irland havde holdt øje med os, og den ene af dem viste os hen til den nye plads i køen.
Pigerne, der var kusiner, vakte stor opsigt på vandreturen frem mod anlægget, hvilket især skyldes de meget specielle og flotte glas, som blev benyttet til at nyde nogle medbragte champagne-flasker.
Da vi nærmede os anlægget, opstod et dilemma, da vi formentlig var ankommet tids nok til, at det stadig var muligt at erhverve billetter til Court 2, hvor Caroline Wozniacki skulle spille kl. 1100 mod Saisai Zhang (CHN), hvilket var samtidig med, at Frederik Løchte Nielsen og han hollandske makker Robin Haase skulle spille double mod det britisk-australske par Kenn Skupski/John-Patrick Smith.
Vores jyske oprindelse fornægtede sig dog ikke, og derfor blev konklusionen, at to gange £70 (i alt ca. 1170 Dkr.) måske var lige i overkanten for at se Carolines kamp og samtidig gå glip af doublen, og derfor besluttede vi at købe to ground-tickets a £25 (i alt ca. 420 Dkr.).
Timingen viste sig at være perfekt, idet vi efter sikkerhedskontrol og billetkøb var inde på anlægget ca. 1030, hvor vi dog pænt måtte vente ca. et kvarter på, at der blev lukket op for adgang til området, hvor bane 14-17 ligger side om side bag Centre Court.
Da der omsider blev åbnet for adgang gik vi målbevidst mod Court 15, hvor vi som de først ankomne frit kunne vælge siddepladser, og vi valgte et strategisk velegnet sted, hvor vi havde et godt overblik over hele banen uden at få solen i øjnene i det flotte solskinsvejr.
Vi fortrød absolut ikke, at vi prioriterede økonomien og Løchte, der sammen med sin makker og deres modstandere leverede en tennisoplevelse, som var alle pengene værd.
Kampen blev spillet på et meget højt niveau af to helt jævnbyrdige par, der tydeligvis var dybt fokuseret på opgaven, og samtidig foregik det i en behagelig atmosfære, hvor man klart fornemmede, at spillerne virkelig nød situationen.
Ingen af dem var i stand til at udnytte de meget få break-muligheder, der opstod i kampen, og derfor blev alle sæt afgjort i tiebreak, hvor begge de to første sæt kunne være endt modsat, men efter nogle intense dueller sikrede Løchte og Haase 1. sæt 16-14, og i 2. sæt blev det 9-7, hvorimod den sidste tiebreak blev sikret mere overbevisende 7-2, hvorved sejrscifrene lød på 7-6(14), 7-6(7), 7-6(2).
Under kampen kunne vi følge stillingen på Court 2, hvor Caroline bragte sig foran 4-0, og vi tænkte, at vi hellere ville overvære doublen end at se Caroline køre sin modstander over, men kampen skiftede som bekendt fuldkommen karakter, da Zhang overtog kommandoen og vandt 6-4, 6-2, hvilket bekræftede os i, at vores prioritering havde været fornuftig.
Inden Løchte senere skulle spille mixeddouble på Court 6 sammen med sin amerikanske makker Kaitlyn Christian mod Joran Vliegen (BEL) og Saisai Zheng (CHN), blev nogle af de sparede penge soldet op i Wimbledons shop, og i Cafe Pergola i nærheden af Centre Court blev der lejlighed til at hilse på flere danskere, som havde sikret sig billetter.
Passagerne mellem Court 6 og nabobanerne er meget smal, men der er dog en enkelt bænkerække på begge sider langs hver af banerne 4-7.
Vi havde stillet os mellem Court 6 og 5, hvor der ikke var ledige siddepladser, og derfor valgte vi i stedet at gå over på den anden side mellem Court 6 og 7, og på vejen ud mødte vi spillerne, der var på vej ind på Court 6, og Løchte fik derfor en high-five og ønske om en god kamp.
På en af bænkene var der en enkelt ledig plads, hvilket straks blev udnyttet, og kort inde i kampen blev der endnu en plads, så vi begge kunne sidde ned og følge med.
I modsætning til herredoublen, hvor Løchte havde spillet glimrende, var han langt fra sit normale niveau i mixeddoublen, hvor han kun i glimt fik sit spil til at fungere, og derfor blev kampen, som Vliegen og Zheng vandt 6-4, 7-5, langt fra samme oplevelse som herredoublen, dog var det en fornøjelse at opleve den afslappede atmosfære, der var mellem alle 4 spillere under kampen, som vi klart fornemmede kunne være vundet, hvis Løchte havde reduceret antallet af fejl en anelse.
Herefter besluttede vi at tage bus 493 tilbage til Tooting, men vi opdagede for sent, at bussen under Wimbledon ikke stopper ved det nærmeste stoppested, men vi kom dog med den næste bus, efter at vi havde gået få hundrede meter til det næste stoppested.
Lørdag var hviledag ovenpå strabadserne efter en lang dag, hvor vi var stået op kl. 0430, og søndag, hvor der er hviledag på Wimbledon, er planlagt besøg hos min søster, som bor i udkanten af London.
Wimbledon mandag med Løchte og Holger
Planen for mandag er endnu en tur i køen til Wimbledon, da det næppe lykkes at skaffe billetter på anden vis, og hvis tingene flasker sig, regner vi med at se Løchte og Haase i 1/8-finalen, som afvikles som 2. kamp på Court 17 mod 3. seedede Raven Klaasen (RSA) og Michael Venus (NZL), hvilket bliver en større udfordring mod spillere i verdensklasse, hvilket danske tilskuere ved Davis Cup opgøret forleden mod Sydafrika, da Løchte og Thomas Kromann var chanceløse i doublen, hvor Klaasen viste meget høj klasse, da han sammen med Ruan Roelofse vandt 6-3, 6-0, 6-4.
Holger fik opfyldt ønsket om at spille sin første kamp i juniorturneringen mandag, hvor han spiller 3. kamp på Court 4 mod den 17-årige svensker Kevin Chahoud, så med lidt held bliver det muligt at se begge kampe i fuld længde.
I tilfælde af sejr kan Holger se frem til at møde ukrainske Eric Vanshelboim, der er velkendt i Danmark, hvor han er opvokset og fået sin tennis lærdom i KB, hvor han stadig spiller.
Eric spillede sin første kamp lørdag, hvor han vandt 6-3, 3-6, 6-3 over 17-årige Leandro Riedi (SUI), der ellers førte 3-0 i det afgørende sæt.
Der er stor fokus på Holger fra TV2 Sport, og derfor kan det næppe undgås, at der også bliver opmærksomhed omkring Eric, hvis de mødes i 2. runde på tirsdag, hvilket hans coach, Rune Thomsen finder helt fint, og han erkender at Holger vil være favorit før et eventuelt møde.
Hvis Holger når videre til 3. runde, kan det blive et revanche-opgør mod Gauthier Onclin, der efter sejren over Holger i semifinalen i Roehampton vandt finalen 4-6, 7-5, 6-4 over 11. seedede Liam Draxl.
