Ved DM indendørs for seniorer, som spilles i Hillerød har man i dag afviklet semifinalerne, og her var der flere overraskende navne

Hos kvinderne har de to store favoritter, den 1. seedede Karen Barritza, Birkerød, og den forsvarende mester, Hannah Viller Møller, HIK, uden besvær spillet sig frem til finalen.
I semifinalen slog Karen overraskelsen Anna Sofie Aagaard Nielsen, Lyngby med 6-0 6-0, og Hannah slog Karoline Laursen, KB med 6-3 6-1. Dermed spiller Karen og Hannah
en gentagelse af finalen for to år siden; finalen spilles i morgen kl. 12.00

Hos herrerne har den 3. seedede Maxim Landa, HRT spillet sig i finalen, efter at han i semifinalen slog overraskelsen Christoffer Sander Nørby fra Århus 1900 med 6-2 6-0. I finalen står Maxim overfor Philip Hjorth, Lyngby som eliminerede Sebastian Grundtvig, HIK i et dramatisk opgør med cifrene 6-4 4-6 10-7. Finalen spilles i morgen søndag kl. 13.30.

Forrige artikelDagens kampe lørdag 14. april: Steve Johnson klar til Taylor Fritz efter sejr over John Isner
Næste artikelDagens kampe søndag 15. april: DM finale revancheopgør fra 2016
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Tennisavisen.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.