Semifinale 1: KB – HIK
Hos kvinderne valgte KB at spille mod HIK i morgendagens semifinale. Og det har helt sikkert spillet ind at HIK må undvære sin førstesingle, Clara Tauson, som deltager i US Open for juniorer. Dog skal Frederiksberg-holdet spille op til sit bedste for at slå et stærkt HIK-hold. De forventelige holdopstillinger, hvor KBs spillere står først:

Mai Grage – Hannah Viller Møller
Julie Noe – Malou Ejdesgaard
Karina Ildor Jacobsgaard – Cecilie Lundgaard Melsted
Karoline Laursen – Cecilia Estlander

Semifinale 2: Gentofte – HRT
De forsvarende mestre vil uden tvivl dukke op med et stærkere hold end de seneste runder. Maria Jespersen bør være tilbage fra sin deltagelse i Universiaden, og mon ikke Helena Francati også er klar; hun spillede double i den sidste runde. Gentofte er klar favorit i nedenstående parringer, men HRT kan gøre brug af deres Wild Card, som holdet også gjorde i indendørs slutspillet. Sker det så kan HRT gøre brug af enten tyske Anna Zaja eller svenske Cornelia Lister, og det vil med sikkerhed skabe en helt anden spænding i opgøret.

De forventelige opstillinger, med Gentofte spillerne nævnt først:

Emilie Francati – Mathilde Tranberg
Maria Jespersen – Silvija Talaja
Helena Francati – Ida Hasselbalch
Ida Emilie Stilling Krause – Sarah Marie Granhof

De to semifinaler spilles i morgen lørdag på KBs anlæg på Pile Allé kl. 12.30

Finale og bronzekamp spilles søndag kl. 12.30