Verdensetteren og forsvarende mester ude, så der skal findes ny konge af græsset.

2014 Australian Open - Day 12
Kan baghånden levere og stå imod Djokovic’ konstante angreb?
Efter verdensetteren og den forsvarende mester, Novak Djokovic' overraskende nederlag i 3. runde til amerikaneren Sam Querrey #41, skal der findes en ny mester af græsset ved Wimbledon.

Den tidligere verdensetter og syv dobbelte mester, Roger Federer #3, er endnu engang klar til kvartfinalen ved Wimbledon. Et sted han har været, eller længere, de sidste 14 gange de sidste 16 år. Dette siger lidt om, hvor god spiller han er på græsset, og hvor stor en mester, han er.

I sin 4. runde kamp stod Roger Federer over for amerikanske Steve Johnson #29. Amerikaneren var aldrig en trussel for Federer, der i sikker stil kunne køre kvartfinalen i hus med cifrene 6-2, 6-3, 7-5. Han møder nu kroaten Marin Cilic #9 i kvartfinalen. En spiller, han ikke har mødt siden US Open semifinalen i 2014, hvor han tabte i tre sæt (Cilic gik senere hele vejen).

Aegon Championships - Previews

Hjemmebanehåbet fortsætter troen på endnu en titel ved Wimbledon. Den andenseedede brite, Andy Murray, fortsætter sin vej mod en gentagelse af succesen i 2013, hvor han endelig sikrede briterne en mester ved Wimbledon. I sin 4. runde kamp stod han over for den tricky og noget kontroversielle spiller, australske Nick Kyrgios #15.

Kampen var udset til at blive en spændende kamp med en masse gode og lige dueller. Dette blev dog aldrig tilfældet, og efter blot 1 time og 42 minutter kunne briten juble med cifrene 7-5, 6-1, 6-4. Han møder nu i sin kvartfinale franske Jo-Wilfried Tsonga #12.