I toppen af tabellen ligger nu de fire hold som forventeligt skal kæmpe om medaljerne i marts måned næste år. Kampen om nedrykning involverer de fire øvrige hold, hvor Rødovre synes at stå dårligst og måske allerede er isoleret i bunden. HVTs sejr mod Fruens Bøge betyder at der bliver hård kamp til det sidste for ikke at ende på de to nederste pladser.

Stillingen i Elitedivisionen efter 3 runder:

Klub_______Point______Kampe____Sæt______Partier

B 93_________16________13-5______28-13______176-118
KB__________15_________13-5______28-10_____202-92
Gentofte______14________12-6______26-17_____173-171
HRT_________11_________9-9______20-18_____144-157
Fruens Bøge___9_________8-10______18-22_____145-156
ATK_________9_________8-10______17-23_____144-181
HVT_________6_________5-13______13-28_____143-182
Rødovre______4_________4-14______10-29____111-181

Lørdagens kampe:

HRT – ATK 4-2

HRTs unge mandskab viste flotte takter og vandt ret komfortabelt mod ATK. Dermed er HRT fjerdepladsen i tabellen og mon ikke den kan fastholdes frem til slutspillet. ATK kunne kortvarigt drømme om slutspil, men nederlaget i Hørsholm efterlader holdet i midterfeltet, og med ATKs restprogram ser et muligt slutspil noget svært ud. ATK fik dog to point med fra opgøret, point som er vigtige i nedrykningsregnskabet. Og så undrer man sig over at hjemmeholdet ikke er i stand til at stille en andendouble og derfor må give w.o.

Resultater:
1. DS: Alexandra Boenæs – Rebecka Jerlardtz 75 46 15/17
2. DS: Fredrika Runström – Katerina Norup Hansen 75 61
3. DS: Emilia Henningsen – Esther Månsson 60 64
4. DS: Madicken Dunne – Louisa Harck 64 62
1. DD: Runström/Henningsen . Jerlardtz/Månsson 61 76
2. DD: ATK vinder på w.o.

B.93 – Gentofte 5-1

B 93 viste tænder i topopgøret mod Gentofte og kunne sætte seks point ind på kontoen. Opgøret var dog mere lige end det klare slutresultat for tre af singlekampene blev afgjort i MTB. Sejren betyder at hjemmeholdet overtager førstepladsen i rækken, og Gentofte skubbes ned på tredjepladsen. Begge hold ligner sikre deltagere når medaljerne skal fordeles til marts.

Resultater:
1. DS: Lena Papadakis – Linea Bajraliu 46 63 3/10
2. DS: Sarafina Hansen – Sophia Ragus63 46 10/4
3. DS: Natacha Schou – Frederikke Pape 46 61 10/8
4. DS: Victoria Andersen – Hannah Winding Mollerup 61 62
1. DD: Papadakis/Schou – Bajraliu/Ragus 62 62
2. DD: Hansen/Andersen – Pape/Maria Jespersen 64 63

Rødovre – KB 0-6

Forskellen på top og bund i Elitedivisionen blev kraftigt udstillet i Rødovres hjemmekamp mod KB, for de forsvarende mestre fra Frederiksberg blæste igennem holdkampen og tog syv stensikre point med hjem. Rødovre havde nok ikke forventet at skulle hente point i det opgør, men med tanke på resultaterne i de øvrige opgør så har Rødovre indtaget en af de nedrykningsgivende pladser, og svært bliver det at komme væk fra den placering. For KB var det endnu et skridt mod slutspillet.

Resultater:
1. DS: Sofie Vindberg Nielsen – Johanne Svendsen 26 46
2. DS: Leslie Soto – Rebecca Munk Mortensen 16 06
3. DS: Ivona Cudina – Sophia Tølbøl Bergqvist 06 26
4. DS: Anna Seveliova – Sophia Valsted 16 06
1. DD: Nielsen/Seveliova – Svendsen/Mortensen 06 rtd.
2. DD: Soto/Cudina – Bergqvist/Valsted 46 16

Hareskov-Værløse – Fruens Bøge 4-2

Hjemmeholdet var næsten tvunget til sejr, såfremt holdet ikke skulle isoleres i bunden af tabellen. Fruens Bøge til gengæld skulle bruge en sejr for at holde drømmen om slutspil i live, men odenseanerne mødte et kampberedt HVT-hold. HVT tog en vital sejr, og kan nu gøre sig fornuftige forhåbninger om overlevelse i rækken, mens Fruens Bøges kan lægge slutspilstankerne på hylden, og fokusere på at undgå nedrykning.

Resultater:
1. DS: Anna Brandt Schultz – Anastasia Yakimova 36 06
2. DS: Hedvig Turesson – Cecilie Wiche 61 46 10/7
3. DS: Emma Brandt Schultz – Vanessa Timm 61 60
4. DS: Vera Elander Rasmussen – Hedvig Placatka 63 64
1. DD: A.Schultz/Rasmussen – Yakimova/Timm 46 62 5/10
2. DD: Turesson/E. Schultz – Wiche/Placatka 75 62

Forrige artikelDer bydes på toptennis i Lyngby
Næste artikelLyngby overraskede mod Gentofte
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.