Morten Christensen efterlyser større selvstændigt ansvar hos spillerne

Det er en umulighed for Dansk Tennis Forbund at løfte opgaven med at udvikle danske tennistalenter. Derfor bør forbundet i stedet indtage en rådgivende funktion, hvor det støtter klubberne ved uddanne trænere samt tilbyde andre supplementer til træningen i klubberne.

Da det i efteråret blev klart, at Team Danmark skar samtlige støttekroner til talentarbejdet i dansk tennis var meldingerne fra forbundet klare. Alt handlede nu om at få sat et koncept sammen, der ville kunne give støttekroner allerede i 2017. Selvom Team Danmark-kroner naturligvis altid er rare at have i kassen, så er jagten efter dem helt forfejlet. Det mener en af dem, der kender forbundet godt indefra, den tidligere landstræner Morten Christensen.

”Team Danmark giver ikke bare penge, der følger en lang række krav med. Der skal leveres resultater og præsteres ved internationale mesterskaber. De går meget op i EM og VM, to ting der slet ikke eksisterer i tennis. Derfor er det meget svært for Team Danmark at måle, hvordan tennis i Danmark klarer sig. At vi har en Wozniacki og en Frederik Løchte Nielsen er, ud fra mit synspunkt, ganske godkendt. Men Team Danmark kigger meget kortsigtet, en spiller som Wozniacki giver ikke støttekroner i sig selv, at tro vi kan levere sådan en i hver årgang, det er utopi,” forklarer Morten Christensen.

I et forsøg på at skabe et fundament for kommende generationer af danske spillere har Morten Christensen, der i dag er sportschef i HIK, grundlagt en overbygning på klubbens elitetennisafdeling. Her satser man målrettet på få udvalgte spillere. I første omgang meget unge spillere, da man håber at kunne præge deres tilgang til tennis. Målet er at ændre kulturen i sporten og lære spillerne selv at tage ansvar. Noget danske tennisspillere igennem mange år har forsømt. I stedet for at spørge, hvad kan forbund og klub gøre for mig skal melodien fremover være, hvad kan du gøre for dig selv.

”Det er ekstremt vigtigt, at du allerede i en ung alder er med blandt de bedste internationalt. Ikke nødvendigvis nummer 1, men med på niveau og tilegner dig erfaring. Det kan man se på nærmest alle topspillere, de har været med siden de var helt små. Derfor begynder vi allerede omkring 9-års alderen. Der skal konstant ske noget, stilstand er ikke godt,” forklarer Morten Christensen.

Fordelingen er typisk 60 procent tennistræning og 40 procent fysisk træning for spillerne på satsningen. Der er en stor grad af egenbetaling, da klubben ikke kan løfte de store udgifter til projektet alene. Den spanske træner Jose Silva er ansat ligesom man også har tilknyttet en fysisk træner på fuld tid. Alt sammen for at give de unge spillere de bedste chancer for at lykkedes. Håbet er at skabe top-100 spillere, drømmen er at en går hele vejen til nummer 1.

Talentudvikling er ikke en forbundsopgave
Morten Christensen har igennem sine mange år i tennissporten i Danmark ofte hørt talen om, hvad forbundet bør gøre for spillerne. En tilgang han aldrig selv har forstået, da forbundet, især ikke med de nye tilstande, ikke har kræfterne til at tilbyde spillerne et professionelt setup. Fordi det måske er sådan i andre idrætsgrene i Danmark, hvor forbundet spiller en vital rolle, så skal man lige huske på, hvad tennis er for en sport.

”Vi har at gøre med en af de største globale sportsgrene, hvor konkurrencen er enorm. Udover de fire Grand Slamlande, så er der ingen lande, hvor det er forbundet der driver talentarbejdet. Det er enten klubber eller private akademier. Fælles for dem er, at spillerne i høj grad selv skal drive værket. At sidde og forvente, at man bliver hjulpet af andre, det er der ikke tid til. Man skal i en tidlig alder lære at tage ansvar selv. Det er en kultur vi har manglet i Danmark i mange år. I HIK forsøger vi at ændre kulturen, det er svært og tager tid, men jeg håber det lykkedes og andre klubber vil være med på samme båd,” siger Morten Christensen.

Han understreger samtidigt, at man i HIK, hvor man også har tilknyttet den tidligere landstræner Kenneth Carlsen, på ingen måde har de vise sten til, hvordan tingene skal løses. I mangel af private akademier med international fokus i Danmark følte Morten Christensen, at HIK var stedet, hvor man kunne forsøge sig med en mere elitær tilgang til tennis. Han understreger desuden, at talenterne i HIK ikke nødvendigvis er de største i Danmark, men at sporten er enormt ressourcekrævende, hvilket stiller krav til den økonomi en spiller selv bringer med ind i projektet. En økonomi der ofte er bedre polstret, når spilleren har sin daglige gang i HIK.

”Vi forventer ikke at få noget igen. Vi vil være uafhængige af DTF i vores projekt. Jeg ser DTF´s rolle i fremtidens eliteudvikling som rådgivende. De skal uddanne trænere, stille fysiske eksperter til rådighed, give mental rådgivning. Men drop alt andet, og drop jagten efter Team Danmark kroner. De er alligevel så små, at de ikke kan løfte den enorme udgift det er, at skabe en international topspiller,” slutter Morten Christensen.

Det vil være en af den nye DTF-formands vigtigste opgaver at skabe relationer til andre politiske organer, herunder DIF, hvor Team Danmark hører under. Hvad disse kontakter skal gå på, det vil vi på tennisavisen hører nærmere om, når den nye formand er valgt i slutningen af marts måned.