Denne weekend kåres de danske mestre i holdtennis udendørs. Efter syv runder i grundspillet skal KB, B 93, HRT og Gentofte fordele medaljerne mellem sig. KB er forsvarende mestre, og er også klar favorit til at gentage præstationen fra sidste sæson. Frederiksberg-holdet har sine bedste spillere klar til weekendens opgaver, og i forhold til sideste år, så har KB også Johanne Svendsen med i truppen. De øvrige tre hold stiller ligeledes stærkt, og meget tyder på spændende og intense kampe på KBs anlæg på Pile Alle.

Lørdag spilles semifinalerne og søndag spilles finalen.

KB mod HRT
Spilles lørdag kl. 10.00 på Pile Alle 14 på Frederiksberg

KB er klar favorit i opgøret mod HRT, som skal undvære Mille Mørk. KB har valgt at spille uden Rebecca Mortensen i opgøret, men selv uden Rebecca ser holdet skræmmende stærkt ud. Det er svært at se hvor HRT skal hente sine point, for KBerne er favoritter i alle singler. Skulle det lykkes HRT at spille sig frem til double-spillet, så er KBs konstellationer også her klare favoritter. Tip: 4-0 til KB

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Elena Jamshidi
2. DS: Valentina Ivanov – Natacha Schou
3. DS: Laura Brunkel – Alexandra Boenæs
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Sofia Mortensen


Gentofte mod B.93

Spilles lørdag kl. 10.00 på Pile Alle 14 på Fredriksberg

Den anden semifinale mellem B 93 og Gentofte er ret åben. Begge hold har udenlandske spillere på førstesinglen, og her har B 93 favoritværdigheden, mens de næste singler er helt åbne, og så er Gentofte favorit på fjerdesinglen. Det vil være overraskende om ikke doublerne kommer i spil, og her kan Gentofte spille en trumf på banen, eftersom Emilie Francati er tildelt wild card til slutspillet og dermed kan indgå i doublekonstellationerne. Gentoftes double-muligheder ser bedst ud. Tip: 4-2 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Linea Bajraliu – Lena Papadakis
2. DS: Emma Kamper – Sarafina O. Hansen
3. DS: Sophia Ragus – Cecilie Agerbek Fridthjof
4. DS: Frederikke Pape – Victoria Ilena Andersen

Forrige artikelBeherskelse af mental styrke og håndtering af pres på banen
Næste artikelGentofte ligner et mesterhold
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.