En dansk sejr og fire nederlag på førstedagen i hovedturneringen i ITF Salk Open.

Og det var Birkerøds formstærke Olga Helmi, der stod for det positive danske resultat, da den russiske kvalifikant Alexandra Mironova blev ekspederet ud af turneringen 6/4 6/2.

Rebekka La Cour Hillingsø (KB) var ude i en tre-sætter mod svenske Caija Hennemann. Første sæt var jævnbyrdigt, men det var Rebekka, der hev sættet hjem i tiebreaken, som blev vundet 7-4. Efterfølgende var det imidlertid svenskeren, der tog over, og Calia Henemann kunne sluttelig trække sig som vinder med 6/7(4) 6/4 6/1.

Hannah Viller Møller (HIK) var så uheldig at trække 1. seed Mirjam Björklund. Og den svenske favorit bragede videre til 2. runde med 6/2 6/2.

Hos herrerne var Kasper Elsvad (KB) snublende tæt på at hive stikket hjem mod Aliaksandr Liaonenka fra Belarus. Elsvad tog første sæt i tiebreaken, tabte andet sæt. Men i tredje sæt var det igen kun ganske få bolde, der adskilte vinder fra taber. Det var imidlertid Elsvad, der måtte bøje sig med 7/6(4) 3/6 5/7.

Sebastian Grundtvig måtte også sige farvel efter nederlag i 1. runde. Svenske David Norfeldt besejrede den talentfulde HIKér med 7/6(5) 6/2.

 

Forrige artikelWTA: Auckland 2016 – Caroline kom godt fra start – Venus OG Ana snublede
Næste artikelITF Junior Costa Rica: Holmgren sikkert fra start i Grade 1
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.