Siden nederlaget til Mai Grage i finalen ved ITF $10.000 turneringen i KB sidst i juli 2014, har Karen Barbat deltaget i $25.000 turnering i Shrewsbury, England og $50.000 Joue-Les-Tours, Frankrig, hvor det i begge tilfælde blev til en enkelt sejr i kvalifikationen.

I sidste uge deltog Karen i en $10.000 turnering i Oslo, hvor hun efter en enkelt sejr nåede 1/8-finalen.
I denne uge gør Karen et nyt forsøg i Oslo i en tilsvarende turnering, og her kom hun godt fra start med sejr 6-2, 6-2 i 1. runde over no. 891 Britt Geukens (BEL).

Karen er som no. 664 seedet 6, og hun har på papiret gode muligheder for yderligere avancement, når hun i 1/8-finalen møder no. 1022 Caroline Rohde-Moe (NOR), der i sine 3 seneste turneringer har tabt i 1. runde.
Hvis Karen lever op til favorit-værdigheden, kan hun møde 17-årige no. 998 Yana Morderger (GER), som i 1. runde besejrede 17-årige 2. seedede no. 470 Tayisiya Morderger (GER). Det er nærliggende at formode, at der er tale om tvillinge-søstre.

Karen har også deltaget i double, hvor hun mandag sammen med Eveliina Virtanen (SWE) tabte 3-6, 3-6 til Ralina Kalimullina/Sabina Shaydullina (RUS)