Selvom der er er langt fra Danmark til Namibia, så synes vejen til succes ikke lang for Roskildes 13-årige stortalent.

ITF South Central Circuit tournement på hard court udendørs er en G4 turnering i Namibias hovedstad, Windhoek med deltagelse af 43 etablerede ITF-spillere, alle 2-3 år ældre end Mille Elsborg og med en ITF-rangeringer fra 368 og op efter.

Mille Elsborg skulle i weekenden kvalle sig ind i hovedturneringen. En kamp skulle vindes. Og modstanderen, den jævnaldrende Nina Patience fra Sydafrika blev blæst ud af banen med 6/0 6/0. Således inde i hovedturneringen, stod Mille mandag formiddag over for Georgina Kaindoah (Tanzania), rangeret 800 hos ITF og 16 år gammel. Det blev et tæt opgør, hvor Mille lagde ud med 6/4 i første sæt. Andet sæt gik 6/0 til afrikaneren. Og der skulle en tie-break til at afgøre tredje sæt og kampen til Mille Elsborgs fordel. Mille tog tiebreaken 9-7 (6/4, 0/6 7/6).

Men onsdag satte 3.seed, sydafrikanske Megan Lombardi en stopper for Milles videre fremfærd i turneringen. Men det var først efter endnu en tre sæts gyser. Mille tabte første sæt 4/6. men fightede sig tilbage og tog andet sæt 6/3. Og i et tredje sæt var det kun de små marginaler, der vendte sig til sydafrikanerens fordel. Hun tog sættet 7/5.

Men en flot start for Mille Elsborg under de fremmede himmelstrøg. Hendes overdame rangerer som 677 på ITF´s rangliste, og det varer næppe længe før den ambitiøse dansker passerer hende.

Forrige artikelNM for hold U14: Sejr til drengene mod Sverige, som slog pigerne
Næste artikelChallenger Buson: Ingen finale til Løchte denne gang
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.