Semifinalen blev endestation i doublen for Johannes Ingildsen og Christian Sigsgaard, som havde chancer til afgørende føring i 2. sæt

Ved Grade 2 turneringen Plovdiv Cup i Bulgarien havde Johannes Ingildsen (Joe) og Christian Sigsgaard (Sigs) muligheden for at spille sig i finalen i double, da de i semifinalen mødte Petr Hajek/Pavel Motl (CZE), som i kvartfinalen havde vundet 6-3, 7-6(3) over 1. seedede Dragos Nicolae Madaras (ROU)/Patrik Niklas-Salminen (FIN), som Tennisavisen ellers havde gættet på ville blive modstanderne i semifinalen.

Det danske par startede med at vinde 1. sæt 6-3, og i 2. sæt havde de 2 break-chancer ved 3-3 og 4-4, men det lykkedes ikke at bryde, hvorefter de selv brudt ved til 5-6 og tabte sættet 5-7.
I den afgørende match-tiebreak tabte de 7-10, og dermed kampen 6-3, 5-7, [7-10].

KB-træner Rune Thomsen fortæller, at de fik for få 1. server i spil, og de var derfor ofte under pres i deres egne serverpartier.

I næste uge forsøger de igen at skaffe point til ranglisten i Kenena Cup i Bulgarien, hvor de begge er direkte i hovedturneringen.

Forrige artikelATP Monte Carlo: Monfils fælder Federer
Næste artikelTV Kampe fredag: Verdensklasse tennis fra Monte Carlo
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.