Rebekka La Cour Hillingsø har fundet det gode spil frem i 2. uge i Zimbabwe, hvor hun efter sikre sejre er fremme i semifinalen i single samt finalen i double

Ved Grade 4 turneringen ITF South/Central Circuit 2 i Harare er 5. seedede (485) Rebekka La Cour Hillingsø videre til semifinalen i single, da hun i kvartfinalen vandt over (1277) Ciney Bekker (RSA) 6-3, 6-1 efter en indsats, som Adam Blicher betegner som bundsolid.
Her følger hans beskrivelse af kampen

“Gjorde en masse gode ting, var god til at komme videre de gange, hvor hun lavede noget bøvl og gav hele tiden sig selv muligheden for at spille godt.”

I semifinalen er modstanderen 6. seedede (485) Julia Vulpio (DOM), som er rangeret lidt under Rebekka, men hun kan blive en svær opgave, idet hun i kvartfinalen besejrede 1. seedede (286) Nicole Petchey (RSA) 6-4, 2-6, 7-5.

I double er Rebekka seedet 2 sammen med Helena Jansen Figueras (ESP), og det blev til endnu en sejr, da de i semifinalen vandt over Nemeen Shawky (EGY)/Salma Ziouti (MAR) 6-1, 6-4. Adam har denne kommentar til doublen

“Double i dag var virkelig højt niveau i det første sæt og første parti af 2. sæt. Så dalede niveauet lidt fra både Rebekka og Helenas side, og sættet blev lige pludselig lidt for tæt, men de fik heldigvis lukket det 6-4”

Dermed er de 2 piger på billedet herover klar til at spille finale mod 4. seedede Ghita Benhadi/Diae El Jardi (MAR), der vandt over 1. seedede Maxine Bateman/Nicole Petchey (RSA) 6-1, 6-2.

Begge kampe spilles fredag. Denne kommentar tyder på, at Adam passer godt på Rebekka

“Da hun nu har spillet 6 kampe på 4 dage, er vi meget opmærksomme på kroppen – både ift opvarmning, nedvarmning, kost, søvn og generel restitution.
Umiddelbart har Rebekkas krop det dog fint, og de få ting, der er ved at være trætte/ømme, giver vi lidt ekstra omsorg.”

selvom hun tilsyneladende er ved at blive gråhåret og ligner en rød bøf 🙂

When there is ?? in the club.. That little blue tube becomes your best friend ?

Et billede slået op af Adam Blicher (@adamblicher) den

Forrige artikelITF Junior Warsaw: Nikolaj Katic helt ude af sit “ikke-land”
Næste artikelWTA: Toronto – Radwanska ordnede Cornet
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.