Danmark er fortsat rigt repræsenteret i Dispuk Copenhagen Winter Cup 2016 efter 2. dagens program, der bød flotte resultater af de danske piger.

Birkerøds Olga Helmi havde bye i første runde, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel, når modstanderen, italieneren Frederica Rossi efter fire overbevisende sejre, tre i kvalien og en i første runde syntes at være i en forrygende kampform. Men den 4. seedede dansker leverede en klassepræstation og sendte den unge italiener ud af turneringen med 6/3 6/4.

Også 10. seed Hannah Viller Møller (HIK) trådte efter bye i første runde ind i tirsdagens anden runde. Modstanderen, Gaia Bandine (Italien) blev blæst ud af banen i 1. sæt (6/1). Hannah må have blæst til et par gløder i italienerens temperament, for rollerne blev byttet i 2. sæt, som gik til Bandine (1/6). I 3. sæt var Hannah tilbage som den spilstyrende, og sættet og sejren kom i hus med samlet 6/1 1/6 6/1.

Gentoftes Helena Francati havde ikke noget besvær med at besejre 7. seed Maya Tahan (Israel) 6/4 6/0.

Efter at have udraderet sin irske modstander i 1. sæt (6/0), syntes 2. seed Rebekka La Cour Hillingsø (KB) at være på vej til en sikker sejr. Men Anna Bowtell lod sig ikke kue og gik ud til 2. sæt med fornyet styrke. Sættet var irsk (1/6). Og så var kampen helt åben. Men efter et tæt 3. sæt, var det Hillingsø der kunne trække sig som vinder med 6/0 1/6 7/5.

Hillerøds Sofia Nami Samawati måtte også ud i tre sæt, før sejren blev hevet hjem med 6/3 2/6 6/2 over Tijana Spasojevic fra Serbien.

Udvalgte resultater, 1. runde

Clara Tauson (DK) vs Julita Saner (Sverige) 5/7 6/1 6/4

Karoline Lauersen (DK) vs Liisa Vehlilainen (Finland) 7/5 7/5

Marie Mattel (Frankrig) vs Camilla Flintholm Jensen (DK) 6/1 6/3

Karolina Tilander (Sverige) vs Emilie Hansen (DK) 6/3 6/2

Ebba Rosberg (Sverige) vs Mille Elsborg (DK) 6/3 6/3

Sofia Nami Samawati (DK) vs Victoria Jacobsen (Norge) 6/1 6/0

Udvalgte resultater, 2. runde

Anistasia Kulikova (Rusland) vs Clara Tauson (DK) 6/3 6/0

Melis Yasar (Sverige) vs Karoline Lauersen (DK) 6/3 6/1

Denise-Antonieie Stoica (Rumænien) vs Olivia Gram (DK) 4/6 6/3 6/2

 

 

 

 

Forrige artikelATP Marseille: Forsvarende mester ude
Næste artikelATP & WTA Rio: Nadal vandt – Damernes favorit ude
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.