Patrick Kristensen tabte i 1. kvalrunde i Italiensk Grade 2 turnering, hvor han dog Skærtorsdag spiller kvartfinale i double sammen med Philip Hjorth, som er videre til 1/8-finalen i single

Clara Tauson, der onsdag sensationelt vandt over 1. seedede i Girls singles ved Grade 2 turneringen 42nd City of Florence i Italien, er ikke den eneste danske deltager ved turneringen, idet både Philip Hjorth og Patrick Kristensen, der begge er årgang 1999 og er i gang med deres sidste sæson som juniorer, er tilmeldt turneringen i både Boys singles og doubles.

Patrick Kristensen
Foto: Sportsfotograf.com. – Patrick Kristensen

Philip er no. 181 på ITFs rangliste, og derfor er han seedet 12 og oversidder i 1. runde, mens no. 236 Patrick tirsdag tabte i 1. runde no. 254 Giulio Zeppieri (ITA) i 3 vidt forskellige sæt 0-6, 6-2, 1-6.

Patrick og Philip spiller sammen i double, hvor de er seedet 8, og de var oversiddere i 1. runde, hvorefter de onsdag i 1/8-finalen vandt over Gilbert Soares Klier Junior (BRA)/Harry Wendelken (GBR) 4-6, 6-4, [10-5].

Skærtorsdag spiller de sidst på dagen kvartfinale mod 1. seedede Olukayode Alafia Damina Ayeni (USA)/Matias Soto (CHI).

Philip spillede sin første kamp i single om formiddagen Skærtorsdag, hvor han indledte programmet på Court 9, hvor den efterfølgende kamp er Clara Tausons 2. runde kamp, som Tennisavisen i skrivende stund endnu ikke har modtaget resultatet fra.

Philip vandt 6-3, 7-6(3) over no. 538 Gian Marco Ortenzi (ITA), som forinden havde vundet 3 kampe i kvalifikationen samt besejret landsmanden no. 303 Alessandro Ingarao 6-4, 6-2.
Philip møder i 1/8-finalen vinderen af kampen mellem 5. seedede no. 105 Anton Matusevich (GBR) og kvalspilleren no. 431 Henry Von Der Schulenburg (SUI), som er storebror til Jeffrey, der i sidste uge vandt Grade 4 i Marsa på Malta, hvor han i semifinalen havde vundet over Holger Vitus Nødskov Rune.

Simen Sunde Bratholm
All rights reserved Espen Hildrup 2016 – Simen Sunde Bratholm tabte til August Holmgren ved Davis Cup i Stavanger 2017

Den Norske Davis Cup spiller no. 203 Simen Sunde Bratholm, som August Holmgren besejrede i sin Davis Cup debut i søndags, er seedet 16 i turneringen, og han var derfor ligeledes oversidder i 1. runde.
I 2. runde blev Nordmanden besejret af no. 231 Evzen Holis (CZE), der vandt 7-6(5), 6-3.

Forrige artikelITF Junior Cairo: Hannah Viller Møller i semifinale efter 3 sikre sejre
Næste artikelITF Junior Florence: Clara Tauson i kvartfinale efter arbejdssejr
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.