Efter endnu en super single kamp er Benjamin Hannestad klar til kvartfinale. Sammen med Johannes Ingildsen endvidere kvartfinale i double

Da resultaterne i både single og double ved Grade B1 turneringen 2015 European Junior Championships i Klosters foreslå på ITFs hjemmeside, fremgik det at Benjamin Hannestad og Johannes Ingildsen havde tabt 1/8-finalen i double mod 11. seedede Giovanni Fonio/Corrado Summaria (ITA).

Benjamin kunne dog korrigere denne oplysning ved at fortælle, at det danske 8. seedede par havde vundet med 6-2, 7-6(5), og dermed er de videre til kvartfinalen, hvor modstanderne ifølge de oplyste resultater (man må tage sine forbehold) er 1. seedede Geoffrey Blancaneaux/Corentin Denolly (FRA), der vandt over Alexander Lazarov/Kaloyan Valchev (BUL) 6-3, 6-4.

Hvad angår single skal der ikke tages forbehold for rigtigheden af resultatet af 1/8-finalen mellem no. 73 Benjamin Hannestad og no. 101 Bogdan Borza (ROU), da resultatet 6-3, 6-0 bekræftes af Benji, som bekræfter at han spillede en super single kamp, hvor han holdt fokus hele vejen og spillede modstanderen godt rundt.
Det var samtidig en dejlig revanche for nederlaget i deres tidligere indbyrdes opgør, som rumæneren i 2013 vandt 6-4, 7-6(5) ved Grade 3 i Timisoara, Rumænien.

Benjis modstander i kvartfinalen bliver 5. seedede no. 17 Stefanos Tsitsipas (GRE), som vandt over (102) Pavel Kotov (RUS) 6-4, 6-0, og er en god bekendt af danske U18 spillere.
Han har i 2015 besejret Johannes Ingildsen 6-4, 6-4 i Traralgon og ugen efter vandt han 6-4, 6-3 ved Australian Open over Christian Sigsgaard, som havde vundet over grækeren året før i Senec, Slovakiet.

Benji kender udmærket den 16-årige græker, som har udviklet sig meget siden da, og han ser frem til at spille kampen, som betegner som en “fed kamp”, hvor al presset er på den højere rangerede græker, og Benji mener chancerne er gode, hvis han kan fortsætte sit gode spil, og han vil frem for alt kæmpe for sagen.

Benjis flotte resultat er også bemærket på DTFs facebook-side

Endnu en skalp til Benjamin Hannestad (KB) ved U18 EM Individuelt. Benji besejrer Bogdan Borza fra Rumænien med cifrene…

Posted by Dansk Tennis Forbund on 23. juli 2015