Helena Francati og Rebekka La Cour Hillingsø vandt lørdagens finale i den internationale U18 turnering i Hørsholm/Rungsted, da de slog den dansk-polske konstellation Olivia Gram/Klara Silka. De regerende danske U16-mestre havde i løbet af turneringen slået både 1. og 3.seed ud af turneringen, og de satte ikke en fod eller bold forkert i finalen, der blev vundet 6/1 6/3.

Hannah Viller Møller (ITF 696) tabte pigernes finale til Sveriges Melis Yasar. Den upåagtede svenske pige (ITF 1021) har overrasket alle med storspil gennem hele turneringen, og efter et tæt 1. sæt, satte hun alt på plads i 2. sæt og kunne fortjent tage sin første ITF-titel 7/6 (6)  6/1.

Johannes Ingildsen var suveræn i drengenes semifinale, da han udraderede englænderen Louis Newman 6/0 i 1. sæt, for der efter at invitere britten til lidt mere fight i 2. sæt, der gik til Ingildsen med 6/4. Den topseedede KBér møder Sveriges David Nordfeldt i søndagens finale.

 

 

Forrige artikelITF Junior Ipoh: Philip Hjorth og August Holmgren tæt på finaleopgør
Næste artikelWTA: Generali Ladies Linz – 2 spillere på vej tilbage mødes + Carolines situation.
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.