Både Patrick Kristensen og Hannah Viller Møller var seedet til at gå videre fra kvalifikationen, hvilket de fuldførte. Helena Francati missede sætbold mod 5. seedede, og hun håber ligesom den norske team-kammerat på Lucky Loser chance

Søndag afvikledes kvalfinalerne ved Grade 1 turneringen Copa Barranquilla i Columbia, men inden selve finalen skulle 16-årige no. 475 Helena Francati spille en udsat kamp i 2. runde mod Laura Camila Peralta (COL), som hun trods en nervøs start besejrede overbevisende 6-3, 6-0, hvilket hun beretter om i sin blog på EuroElites Facebook herunder.

Helena Francati
Foto: EuroElite – Helena Francati

Desuden beretter hun om kvalfinalen, som blev spillet senere på dagen mod 17-årige 5. seedede no. 290 Victoria Flores (USA), der er rangeret næste 200 pladser foran Helena, som efter en mislykket sætbold i 1. sæt tabte 6-7(5), 3-6.

I samme blog beretter 15-årige Hannah Viller Møller, der er seedet 3 i kvalifikationen om kvalfinalen mod 16-årige 8. seedede no. 414 Camille Townsend (USA), som Hannah efter en smule besvær i starten, hvor hun blev for passiv, fik fuld kontrol over og vandt 6-4, 6-0.

Dermed er Hannah, som ses i aktion på øverste billede, videre til hovedturneringen, hvor hun i 1. runde (R64) formentlig må tilskrives gode muligheder mod Maria Alejandra Guerrero Ballestas (COL), som har fået wildcard og aldrig tidligere har deltaget i ITF sammenhæng, hvilket dog intet fortæller om hendes niveau.

17-årige Patrick Kristensen, der er seedet 1 i kvalifikationen, måtte gennem en 3½ times kamp, inden det lykkedes at vinde over den jævnaldrende 15. seedede Sumit Sarkar (USA) 4-6, 6-4, 7-6(2).
Dave Bandelin fortæller i ovennævnte blog, at danskerens rutine kom til sin ret i en tæt kamp, hvor Patrick efter at have tabt 1. sæt 4-6 førte 5-1 i 2. sæt og alligevel var ved at sætte det over styr med en række uprovokerede fejl, men ved 5-4 fandt han det solide spil frem igen og sikrede sig et 3. sæt efter 3½ time på banen – og et par fødder, som havde brug for at blive luftet.

Patrick Kristensen
Foto: EuroElite

I 1. runde af hovedturneringen møder Patrick ranglistens no. 59, den jævnaldrende Juan Pablo Grassi Mazzuchi (ARG), som i efteråret 2016 sluttede fornemt ved at vinde titlen i Grade 3 i Londrina, og han var i finalen i Grade 4 i Florianopolis, som begge er i Brasilien.
Derefter vandt han Grade 3 i Santa Cruz, Bolivia, og han var i semifinalen i Grade A i Mexico City, så der venter en større udfordring for Patrick, der er no. 330.

Den 16-årige norske team-kammerat Lukas Hellum Lilleengen, der var seedet 10 i kvalifikationen, slap ikke igennem til hovedturneringen, idet han i kvalfinalen tabte til 17-årige argentinske grus-specialist 6. seedede Felipe Acosta 6-4, 2-6, 2-6.
“Boof”, som Lukas bliver kaldt, havde en “tough” kamp, hvor argentineren for det meste lige holdt en ekstra bold i banen.
Nordmanden er no. 1 på Lucky Loser listen, så både han og Hannah står tidligt op i håb om, at de kan være heldige og blive Lucky Loser.

Lukas Hellum Lilleengen
Foto: EuroElite – Lukas Hellum Lilleengen