Sebastian Grundtvig fik en god start i hans første Grade 1 optræden med sikker sejr over lokalt wildcard

Da 15-årige Sebastian Grundtvig for et par uger siden for første gang stillede op i en Grade 2 turnering blev det til en enkelt sejr, inden han i 2. runde tabte til no. 123 Carlos Divar (ESP).
Niveauet skræmte dog på ingen måde den unge dansker, som i denne uge forsøger sig i den endnu højere Grade 1 turnering Mediterranee Avenir- Casablanca i Morocco.

I mandagens 1. runde mødte Sebastian, der er no. 450 på ITF-ranglisten, Anas Chakrouni (MAR), der er no. 1670 og er med på wildcard.
Den opgave klarede Sebastian tilsyneladende uden større problemer, da han vandt 6-2, 6-1.

I 2. runde (R32) får Sebastian for alvor muligheden for at erfare, hvad der kræves for at begå sig i denne kategori, når han tirsdag møder 3. seedede no. 59 Alexis Canter (GBR).

Sebastian deltager også i double, hvor hans makker er Adrian Andreev (BUL), og de indledte med at vinde i 1. runde 6-1, 6-2 over  Ayoub Rhout/Amine Zraidi (MAR), der har wildcard.

I 1/8-finalen tirsdag møder de 6. seedede Mohamed Abdel-Aziz (EGY)/Luca Keist (SUI), der var oversidder i 1. runde.