Efter succes i Grade 4 og 5 samt DM senior-titel forsøger Clara Tauson at komme med i Grade 2 turnering, hvor hun tog sæt fra no. 234

I en alder af 13 år har Clara Tauson allerede flere gange bevist, at hun kan gøre sig gældende i både Grade 4 og 5 turneringer, hvor hun 3 turneringer i træk har været i finalen, og som omtalt er hun desuden den yngste danske vinder nogensinde af senior DM.

Derfor er Clara parat til større udfordringer, og i weekenden har hun forsøgt at kvalificere sig til hoved turneringen i en Grade 2 turnering, Budaors Cup i Ungarn, hvor hun i den første kamp mødte 15-årige ungarske Tekla Szollos, som ikke kunne stille meget op mod den talentfulde dansker, som uddelte et par “briller” ved at vinde 6-0, 6-0.

I næste runde var modstanderen af en helt anden karat, idet Clara mødte den 16-årige 1. seedede russer Natalia Boltinskaya, som er no. 234 på ranglisten, så Clara skulle præstere noget ekstraordinært, hvis hun skulle videre til kvalfinalen.

Russeren var oversidder i 1. runde, der ligeledes blev afviklet søndag, så Clara spillede 2 kampe samme dag.
Hun spillede helt op med russeren i 1. sæt, som Clara akkurat fik hevet hjem med 10-8 i tiebreak, men i de næste 2 sæt fik russeren kontrol over kampen, som hun vandt 6-7(8), 6-2, 6-2.

For et par uger siden forsøgte Clara som tidligere omtalt lige efter sin DM-titel at kvalificere sig til hovedturneringen i en Grade 3 turnering i Warsaw i Polen, hvor det ligeledes var en højere rangeret seedet spiller, der stod i vejen for, at Clara kom i hovedturneringen.
Clara tog også dengang sæt fra modstanderen, og sådanne kampe er med til at bekræfte, at Clara kan være med på dette niveau, og samtidig giver det en god ide om, hvad der kræves for at gøre sig gældende mod ældre og fysisk stærkere spillere i disse turneringer.

Forrige artikelTysk drøm brast – tjekkisk hammer viser klasse
Næste artikelWTA New Haven: Wozniacki spiller double i drømmeturnering
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.